BMS-tekniker - DTU Campus Service

DTU CAS - BMS - Bygning 409

Kongens Lyngby

In loco

DKK 420.000 - 540.000

Tempo pieno

4 giorni fa
Candidati tra i primi
Generatore di candidature

Trasforma questo annuncio in un colloquio — un curriculum e una lettera di presentazione creati in base a ciò questo datore di lavoro sta cercando.

Supera i filtri ATS

Descrizione del lavoro

DTU Campus Service søger en BMS-tekniker til at understøtte bygningsdrift og bæredygtige løsninger på DTU's campus i Lyngby.

Du vil arbejde med fejlfinding på BMS, energimålere og solafskærmning i et tværfagligt team og bidrage til en stabil og effektiv drift af DTU's bygninger og installationer.

Competenze

  • El-faglig viden og evne til at bruge multimeter og skruetrækker.
  • Erfaring eller vilje til at lære fejlsøgning på BMS-installationer.
  • Interesse for teknik og løbende faglig udvikling.
  • God IT-kompetencer og serviceorienteret arbejdsmiljø.

Mansioni

  • Udføre fejlfinding på tværfaglige tekniske installationer.
  • Have ansvar for energimålere.
  • Have ansvar for styring og optimering af solafskærmning.
  • Samarbejde om at integrere fleksible tekniske løsninger i den daglige drift.

Conoscenze

Elfaglig viden
Multimeter
Skrutrækker
BMS fejlsøgning
IT-digital værktøjer
Teamwork
Sprog – dansk/engelsk
Serviceorienteret

Strumenti

BMS-installationer
CTS-installationer

Descrizione del lavoro

Bliv en del af en stor og ambitiøs byg- og driftsherreorganisation

Vil du være med til at udvikle og drive bygninger, der understøtter forskning, uddannelse og innovation i verdensklasse? Som BMS-tekniker på DTU får du en central rolle i arbejdet med bygningsautomation, energistyring og tekniske løsninger på et af Danmarks mest spændende campusområder.

Brænder du for digital bygningsdrift, og vil du være med til at fejlsøge på diverse BMS-installationer som BMS-tekniker? Vi søger en ny kollega til at styrke vores BMS-team i takt med, at opgaverne bliver flere og de tekniske installationer i driften stiger i kompleksitet.

I rollen som BMS-tekniker på DTU bliver du en central del af arbejdet med drift og vedligehold af DTU´s BMS-installationer. Du starter med at have særligt fokus på energimålere og solafskærmning. Samtidig bliver du en del af et positivt og fællesskabsorienteret arbejdsmiljø med høj trivsel, arbejdsglæde og en sund balance mellem arbejde og fritid.

DTU som byg- og driftsherre

På DTU understøtter vores bygninger og faciliteter hver dag forskning, uddannelse og innovation i verdensklasse. Med 13.800 studerende, 6.500 medarbejdere og omkring 600.000 etagekvadratmeter bygningsmasse stilles der store krav til både drift, teknologi og udvikling.

Hos DTU’s Campus Service er digitalisering en naturlig del af den måde, vi udvikler og driver vores bygninger på.

BMS-sektionen spiller en central rolle i at sikre en stabil og effektiv drift af universitetets faciliteter. Sektionen har ansvaret for styring og overvågning af DTU's bygningsinstallationer, herunder CTS-anlæg, teknisk infrastruktur, solafskærmning, adgangskontrol, fysisk sikring, tv-overvågning, energiovervågning og alarmsystemer med mere. Tilsammen understøtter disse systemer et moderne, innovativt og velfungerende campusmiljø.

Din rolle som BMS-tekniker

Som BMS-tekniker får du en central rolle i arbejdet med at sikre intelligente og fremtidssikrede bygninger.

Du bliver en del af BMS-sektionen (Building Management System), hvor du sammen med dine kolleger understøtter den daglige bygningsdrift på DTU. Du kommer til at arbejde med avanceret tværfaglig fejlfinding inden for blandt andet CTS, el og HVAC med fokus på bæredygtige og energieffektive løsninger.

Som BMS-tekniker bliver du en del af et stærkt samarbejde på tværs af Campus Service, hvor du sammen med kolleger, brugere og eksterne samarbejdspartnere arbejder for at sikre en stabil og effektiv drift af DTU's bygninger og tekniske installationer.

Dine primære opgaver bliver at:
  • Udføre fejlfinding på tværfaglige tekniske installationer
  • Have ansvar for energimålere
  • Have ansvar for styring og optimering af solafskærmning
  • Samarbejde med kolleger i Campus Service om at integrere fleksible og fremtidssikrede tekniske løsninger i den daglige drift
Vores forventninger til dig
  • Du har elfaglig viden og kan bruge et multimeter og en skrutrækker
  • Du har erfaring eller mod på at lære fejlsøgning på BMS-installationer
  • Du har en stor interesse for teknik og motiveres af løbende at udvikle dine faglige kompetencer
  • Du er en erfaren bruger af IT-systemer og digitale værktøjer
  • Du trives med at yde service og samarbejde med brugere og kolleger på alle niveauer
  • Du trives med at arbejde i teams og bidrager aktivt til et godt samarbejde
  • Du er løsningsorienteret, arbejder struktureret og tager initiativ til at finde de bedste løsninger
  • Du behersker dansk og engelsk i både skrift og tale.
Hvad tilbyder vi dig

Din arbejdsplads bliver på DTU's campus i Lyngby i Bygning 409. Her bliver du en del af en dynamisk organisation med spændende og alsidige opgaver, hvor du får god mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Du kan se frem til et udadvendt og varieret job i et miljø præget af høj faglighed, samarbejde og engagement. Vi har en uformel omgangstone og lægger stor vægt på et stærkt kollegaskab, hvor vi hjælper hinanden og arbejder på tværs af fagområder for at skabe de bedste resultater.

Hos os får du stor frihed til selv at planlægge din arbejdsdag inden for fleksible rammer. Tillid er et helt centralt nøgleord i vores hverdag. Vi stoler på hinanden, tager fælles ansvar og hjælper, når der er brug for det. Det er med til at skabe høj trivsel, arbejdsglæde og et stærkt fællesskab på tværs af hele Campus Service.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til enten overenskomst for akademikere i staten, OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for håndværkere og teknikere, organisationsaftale for tekniske funktionærer eller organisationsaftale for maskinmestre i land.

Der kan desuden forhandles tillæg i henhold til DTU's lønstrukturer: https://www.inside.dtu.dk/human-resources/under-ansaettelsen/loen/loenstrukturer .

Stillingen er på 37 timer og ønskes besat pr. 1. december 2026 eller snarest derefter.

Ansøgning og kontakt

Vi skal modtage din online ansøgning senest den 28. oktober 2026.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder i CAS BMS, Bo Carlsen på 9351 1494.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretaget open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

Campus Service – Sammen skaber vi campusser i verdensklasse

DTU’s Campus Service skaber fysiske rum og inspirerende miljøer, hvor idéer kan gro, forskning kan blomstre, og studerende kan udvikle nye måder at ændre verden på. Med ca. 200 ansatte fungerer Campus Service som koncernstab for DTU. I Campus Service samarbejder vi som én enhed med en bred vifte af kompetencer. Vi er eksperter på hver vores område lige fra byggeri, forsyninger, arbejdsmiljø og beredskab til beplantning, belysning og bæredygtighed. Vi har et stærkt fællesskab, hvor faglige og personlige forskelligheder ses som en styrke, og hvor alle bidrager til at løfte DTU. Sammen med resten af DTU finder vi frem til de bedste løsninger – til gavn for samfundet

DTU – Til gavn for samfundet siden 1829

DTU er et af Europas førende tekniske eliteuniversiteter. Med forskning og uddannelser i international topklasse skaber vi løsninger på tidens store samfundsmæssige udfordringer og bidrager til at sikre Europas globale førerposition inden for bæredygtig teknologiudvikling. Siden H.C. Ørsted grundlagde DTU for snart 200 år siden, har vores mission været den samme: Vi udvikler og nyttiggør naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. DTU har 13.800 studerende, 1.600 ph.d.-studerende og 6.500 ansatte. Vi arbejder i et internationalt miljø og har en inkluderende, udviklende og uformel arbejdskultur. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Adresse

Energivej 409
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

Ottieni la revisione del curriculum gratis e riservata.

o trascina qui il file.

Similar jobs

Offerte di lavoro simili che vale la pena confrontare

BMS-tekniker - DTU Campus Service
BMS-tekniker - DTU Campus Service

DTU - Technical University of Denmark • Kongens Lyngby

In loco
DKK 420.000 - 540.000
Projektleder - DTU Campus Service
Projektleder - DTU Campus Service

DTU CAS - Bygherre/Bygplan - Bygn 409 • Kongens Lyngby

In loco
DKK 650.000 - 900.000
Projektleder - DTU Campus Service
Projektleder - DTU Campus Service

DTU - Technical University of Denmark • Kongens Lyngby

In loco
DKK 700.000 - 1.000.000
Projektadministratorer til projektstyring og økonomi - DTU Campus Service
Projektadministratorer til projektstyring og økonomi - DTU Campus Service

DTU - Technical University of Denmark • Kongens Lyngby

In loco
DKK 480.000 - 620.000
Projektadministratorer til projektstyring og økonomi - DTU Campus Service
Projektadministratorer til projektstyring og økonomi - DTU Campus Service

DTU - Danmarks Tekniske Universitet (Network Profile) • Kongens Lyngby

In loco
DKK 420.000 - 560.000
Servicemedarbejder til DTU Risø Campus
Servicemedarbejder til DTU Risø Campus

DTU • Roskilde

Ibrido
DKK 257.000 - 335.000
Proaktiv og serviceminded IT-supporter elev søges til DTU Bioengineering
Proaktiv og serviceminded IT-supporter elev søges til DTU Bioengineering

DTU Bioengineering • Kongens Lyngby

In loco
DKK 190.000 - 234.000
Indkøbskoordinator og systemsuperbruger til DTU Sustain
Indkøbskoordinator og systemsuperbruger til DTU Sustain

DTU Sustain • Kongens Lyngby

In loco
DKK 179.000 - 257.000
Fleksible arbejdstider
Mulighed for hjemmearbejde
Administrativ medarbejder til sagsbehandling af studiesager - Afd. for Uddannelse og Studerende
Administrativ medarbejder til sagsbehandling af studiesager - Afd. for Uddannelse og Studerende

DTU • København

In loco
DKK 300.000 - 360.000
Junior projekt- og partnerskabskoordinator indenfor den grønne omstilling - Afd. for Forskning, Rådgivning og Innovation
Junior projekt- og partnerskabskoordinator indenfor den grønne omstilling - Afd. for Forskning, Rådgivning og Innovation

DTU Afdeling for Forsk, Rådg.og Innovation (AFRI) • Kongens Lyngby

In loco
DKK 420.000 - 540.000