Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Energi Fyn søger en kunderådgiver til vores Kundecenter i Odense. Du bliver en del af vores forsyningsteam og skal levere suveræd kundeservice til kunderne gennem telefon og mail om el, gas, fjernvarme, vand og renovation.
Stillingen er tidsbegrænset fuldtid (37 timer/uge) med ansættelsesperiode på ét år. Arbejdstiden ligger normalt kl. 8.00-16.00, og straffeattest skal forevises før ansættelse. Vi lægger vægt på relationer og at kunne sælge Energi Fyns produkter.
Brænder du for at give en god service, og er du smilende af natur? Elsker du at snakke med mennesker og finde den bedste løsning for dem? Motiveres du af at være en del af et dygtigt team? Så har vi lige nu en spændende stilling i vores Kundecenter hos Energi Fyn.
Hvad skal du lave?
Som kunderådgiver bliver du en del af vores engagerede forsyningsteam, der arbejder med alle former for forsyningsprodukter: el, gas, fjernvarme, vand, kloak og renovation. Vi er med til at få hverdagen til at fungere og give vores kunder den bedste service og rådgivning.
Som rådgiver tager du ansvar for at levere en suveræn kundeservice til vores kunder. Vi arbejder alle ud fra en resultatorienteret tilgang med performancemålinger, som en naturlig del af hverdagen. Din vigtigste opgave er at skabe ekstraordinære kundeoplevelser indenfor alle forsyningsarter, hvor du sammen med kunden finder den bedste løsning.
Dine arbejdsopgaver bliver bl.a. at:
Din succes afhænger af din evne til at tage udgangspunkt i kundens situation, skabe gode relationer og finde løsninger. Du formår at sætte dig hurtigt ind i Energi Fyns produkter og trives ved løbende målopfyldelse.
Hvad skal du have med?
Din uddannelse er ikke afgørende, men det er din motivation og erfaringer med kundeservice til gengæld. Du brænder for at yde en god service, er smilende i stemmen og får energi af at tale med mange forskellige kunder.
Vi forstiller os, at:
Som person har du en nysgerrig og opsøgende tilgang. Du er samarbejdsorienteret, kan holde mange bolde i luften og har blik for detaljer. Alt dette bringer du i spil i din kontakt med kunderne, som du hver dag bestræber dig på at skabe den bedste oplevelse for.
Hvad får du til gengæld?
Du bliver en del af et Kundecenter med ca. 40 kompetente kollegaer, der har en god portion humor, som gør en travl hverdag nemmere og sjovere. Vi tager udfordringer op og hjælper hinanden. Du vil blive grundig oplært i Energi Fyns produkter og services, hvor du vil få de nødvendige værktøjer til at varetage jobbet. Det handler mest af alt om, at du har lysten til at lære det, indgå i teamet og yde en god service for vores kunder.
Vi tilbyder:
Stillingen er en tidsbegrænset fuldtidsansættelse på 37 timer om ugen med en ansættelsesperiode på ét år. Arbejdstiden ligger inden for almindelig kontortid kl. 8.00-16.00. Der gøres opmærksom på, at straffeattest skal forevises inden ansættelse finder sted.
Ansøgningsfrist:
5. oktober 2026
Det moderne liv kræver energi – og et moderne energiselskab. Hos Energi Fyn arbejder vi for udviklingen af en bæredygtig energiforsyning til virksomheder og private med høje forventninger. Vi ser det som vores opgave at levere løsninger, der gør det nemt for vores kunder - uanset om behovet er driftssikker og konkurrencedygtig energi, lynhurtigt internet eller rådgivning om besparende energiløsninger. Som andelsselskab er Energi Fyn ejet af 210.000 andelshavere, vi dækker mere end 3/4 af Fyn og beskæftiger ca. 330 medarbejdere. Vi støtter aktivt fynsk forenings- og erhvervsliv i form af sponsorater og fonde. Se mere os som på www.energifyn.dk