An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Oluf Brønnum A/S søger en Handelselev til vores kontor og showroom i Herlev, med mulighed for arbejde i Århus. Du får ansvar, udvikling og indflydelse fra dag ét i vores Internationale Salgsafdeling.
Du arbejder med ordrebehandling, salgsmateriale og direkte kunde-kontakt, samt rådgivning i vores store sortiment. Du vil være en del af et team og bidrage til showroomets udvikling og kundetilfredshed.
Drømmer du om en elevplads, hvor du får lov til at prøve kræfter med mange forskellige Salgsrelaterede opgaver, udvikle dig fagligt og blive en vigtig del af hverdagen fra dag ét? Vi søger en elev til vores kontor og showroom i både Århus og Herlev.
Hos Oluf Brønnum A/S får du ikke bare en elevplads – du får en spændende og lærerig start på din karriere. Vi tror på, at den bedste læring sker gennem ansvar, tillid og tæt samarbejde. Derfor bliver du en aktiv del af vores Intern Salgs afdeling, hvor der er kort vej fra idé til handling, og hvor dine input og idéer bliver hørt og værdsat.
Som Handelselev hos Brønnum får du mulighed for at arbejde med mange forskellige områder inden for salg af isenkram og maskiner. Du kommer til at få bred indsigt i både ordrebehandling, udarbejdelse af salgsmateriale og direkte kundekontakt, samt rådgivning i vores store produktsortiment.
Sammen med 2 dygtige kollegaer får du en andel i at sikre at vores showroom altid fremstår præsentabelt og nutidigt.
Du vil blandt andet arbejde med:
Hos os får du lov til at prøve mange forskellige opgavetyper. Undervejs finder du ud af, hvad der motiverer dig mest, og hvor dine styrker ligger. Vi giver dig plads til at lære, udvikle dig og tage mere ansvar i takt med, at du bliver klar til det.
Vi forestiller os, at du er i gang med grundforløbet på Handelsuddannelsen EUD eller EUX og klar til at starte hovedforløbet som handelselev.
Derudover ser vi gerne, at du:
Hos Brønnum nørder vi mad og udstyr til madlavning. Vi håber derfor at vores næste handelselev deler den samme passion og interesse.
Det vigtigste for os er, at du har lyst til at udvikle dig og lære salgsarbejdet at kende i praksis.
Når du starter hos os, står dine nye kolleger klar til at tage godt imod dig. Vi ved, at en god start gør en stor forskel, og derfor sørger vi for en tryg og grundig oplæring med masser af sparring undervejs.
I Intern Salg bliver du en del af et team på 15 kollegaer som hvoraf 5 er specialiseret i salg af maskiner og de resterende 10 er specialiseret i Isenkramsalg. Aldersmæssigt spænder de bredt og der er en lang gennemsnitsanciennitet i afdelingen. Vi hjælper hinanden, deler viden og har det sjovt sammen. Her er der plads til både faglige spørgsmål, gode idéer og et godt grin i løbet af arbejdsdagen.
Hos Brønnum arbejder vi ud fra værdierne proaktiv, innovativ, enkelhed, troværdighed og ejerskab. Det mærker du i hverdagen gennem en kultur, hvor vi viser respekt for hinanden, tager ansvar og samarbejder på tværs af organisationen.
Vi tror på, at glade medarbejdere skaber de bedste resultater – både for kunderne og for hinanden.
Vi tilbyder dig:
Vi behandler ansøgninger løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat. Derfor anbefaler vi, at du søger hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig – og måske byde dig velkommen som vores nye Handelselev.
Venligst henvis til elevportalen.dk ved ansøgning
Oluf Brønnum A/S
Ellekær 10
2730 Herlev
Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Hos Brønnum er det mennesker, der gør forskellen.
Vores nysgerrighed og passion for gastronomi har gennem 150 år holdt os i front i en branche i konstant bevægelse. Her får du ansvar og plads til at udvikle dig i den retning, der giver mening for dig. For det giver mening for os.
På tværs af fagligheder og generationer lærer vi af hinanden, skaber resultater sammen med vores kunder – og har det sjovt undervejs.
Vi deler en kultur, hvor anerkendelse styrker fælles drive og arbejdsglæde.
Sådan gør vi en forskel for vores kunder hver dag.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge vores stillinger – uanset køn, alder, etnicitet, religion, seksuel orientering, handicap eller anden baggrund.
Hos Brønnum tror vi på, at mangfoldighed styrker samarbejdet og bidrager til mere innovative og bæredygtige løsninger.
Elevportalen.dk / Future & Co
Store Kongensgade 81A
DK-1264 København K
CVR: 31584698