Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Dagrofa søger en salgsassistentelev til Min Købmand i Midtjylland. Du kommer til at lære at drive en butik og en forretning, holde styr på varerne og få tætte relationer til kunderne.
Der er fokus på at opleve og skabe inspirerende indkøbsoplevelser, samtidig med at du lærer at vælge klimavenlige og sociale produkter. Du bliver en del af et fagligt stærkt team og følger en toårig uddannelse med kombineret praksis og skoleophold.
Vi lærer dig ikke kun at lange varer over disken. Vi lærer dig, hvordan du driver en butik. Hvordan du driver en forretning. Hvordan du holder styr på varerne, og kommer på fornavn med kunderne
I Min Købmand tror vi på, at det lokale er fremtiden. Vi kender folk, og de kender os.
Vi er byens samlingspunkt - og det kommer du også til at være.
At være salgsassistentselev er for dig, som vil mennesker. Dig, som vil være stolt af dit fag. For dig, som vil engagere dig i lokalområdet. For dig, som måske en dag vil eje din egen forretning.
Her ser vi dig, som det hele menneske du er. Vi ser dine evner. Dine ambitioner. Dit initiativ.
Og vi hjælper dig til at udleve dem, og til at dygtiggøre dig. Hos os er der mange veje frem, for Min Købmand er en del af Dagrofa. Du er fri til at gribe muligheden og finde din vej.
Du skal bare have færdiggjort en HG2, GF2, HHX eller en HTX/HF/STX suppleret med et 5-ugers suppleringsforløb fra handelsskolen.
Sammen som et fællesskab, af frie købmænd, bygger vi for fremtiden. Og for menneskene omkring os.
Det er derfor at vi allerede er dagligt omdrejningspunkt for hundredvis af familier, venner og naboer. Fordi vi ELSKER at sørge for, at de rigtige varer kommer frem til de rigtige mennesker. Fordi vi kender vores lokalsamfund, og ikke er bange for at tage en sludder over køledisken.
Grib muligheden. Bliv elev i Min Købmand