Obtenez une réponse de cet employeur
Votre CV et votre lettre de motivation, adaptés exactement à ce que l’employeur recherche.
Billund Kommune søger en ny beskæftigelsesrådgiver til sagsbehandling af borgere, som er sygemeldte. Rollen kræver stærke kommunikationsevner, empati og evne til at bevare overblikket i en omskiftelig hverdag.
Stillingen indebærer opfølgning, koordinering af sager og vurdering af muligheder for fleksjob og førtidspension. Løn efter overenskomst og Ny løn, med mulighed for indflydelse på timetallet.
I Billund Kommune tror vi på, at alle mennesker har ressourcer og noget værdifuldt at bidrage med i et arbejdsfællesskab. Vi inddrager i høj grad borgeren i egen proces, da vi har erfaret det giver de bedste resultater. Vores daglige arbejde har stor sammenhæng med Billund Kommunes fire nye værdier ” VI HAR LØSNINGSSIND ”, ” VI LYKKES VED FÆLLES HJÆLP ”, ” VI GØR OS UMAGE ” og ” PLAYFUL WORKING ER VORES SUPERKRAFT ”.
Vi er desuden startet op på et uddannelsesforløb for alle medarbejdere i forhold til refleksiv praksis for at styrke den faglige frisættelse beskæftigelsesreformen giver mulighed for.
Kan du se dig selv i rollen, som den der målrettet, imødekommende og hjælpsomt giver ansvaret tilbage til borgeren i forhold til raskmelding og hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet så vil vi glæde os til at høre fra dig
Vi er teamorganiseret hvor faglighed, engagement og samarbejde er omdrejningspunktet. Vi stræber efter at levere rådgivning og sagsbehandling af høj kvalitet og ønsker at være kendt for vores stærke faglige niveau blandt borgere, virksomheder og samarbejdspartnere. Du får stor selvstændighed og ansvar i opgaveløsningen, understøttet af kompetente kolleger, et stærkt fagligt fællesskab og gode muligheder for sparring og videndeling.
Som beskæftigelsesrådgiver møder du borgere i en sårbar situation og hjælper dem med at finde vejen tilbage til arbejdsmarkedet. Derfor er det vigtigt, at du kan skabe tillidsfulde relationer, kommunikere tydeligt og balancere støtte, vejledning og myndighedsrollen i mødet med borgeren. Arbejdet kræver også at kunne koordinere indsatser og sikre fremdrift i sagerne.
Vi søger en kollega med en socialfaglig baggrund, gerne som socialrådgiver eller socialformidler, men anden relevant uddannelse eller erfaring kan også være relevant. Erfaring med området er en fordel, men vi vægter også nysgerrighed, engagement og lyst til at lære højt.
Som sygedagpengerådgiver får du en central rolle i at støtte sygemeldte borgere i deres vej tilbage til arbejdsmarkedet. Du følger borgeren gennem hele forløbet og sikrer en målrettet indsats i tæt samarbejde med borgere, virksomheder og øvrige samarbejdspartnere.
Vi tilbyder et afvekslende, spændende og meningsfuldt job, hvor du får stor selvstændighed i opgaveløsningen. Samtidig bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor sparring, videndeling og arbejdsglæde er en naturlig del af hverdagen. Vi prioriterer trivsel højt, har en uformel omgangstone og er åbne over for nye idéer og løsninger.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Laila Hansen tlf. 7972 7386.
Stillingen er på 37 timer, men med mulighed for indflydelse på timetallet. Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2026, eller snarest derefter.
Lønnen forhandles ud fra dine kvalifikationer med udgangspunkt i gældende overenskomst og principperne for Ny løn.
Ansøgningsfrist den 1.november 2026.
Samtaler vil blive afholdt torsdag den 5. november 2026.