Eine vollständige Bewerbung in einer Minute
Maßgeschneiderter Lebenslauf und Anschreiben – versandbereit.
Herning Kommune søger to beskæftigelseskonsulenter til sygedagpenge- og jobafklaringsområdet. Du vil have et fagligt fundament som socialrådgiver eller socialformidler og samarbejde med borgere, læger og virksomheder for at bringe sygemeldte hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet.
Du vil forvalte relevant lovgivning, træffe afgørelser og udarbejde sagsmateriale; du deltager i møder og sikrer sammenhæng i forløbet. Stillingen er 37 timer om ugen og følger overenskomsten.
Kunne du tænke dig at hjælpe borgere, der i en periode i deres liv er sygemeldte og har brug for hjælp til at vende tilbage til et arbejde igen? Vi er midt i en spændende proces, hvor beskæftigelsesreformen sætter retning for nye tilgange, som vi er i fuld gang med at omsætte til god faglig praksis. Vil du med?
Vi søger beskæftigelseskonsulenter, gerne med et fagligt fundament som socialrådgiver/socialformidler. Har du erfaring fra myndighedsarbejde og samarbejde med virksomheder, er det en særlig fordel.
Som beskæftigelseskonsulent vil du have et tæt samarbejde med borgerens arbejdsplads og øvrige virksomheder, der kan bidrage til, at man som sygemeldt kan vende tilbage til et arbejde. Du vil skulle opsøge lønnede timer og praktikpladser til den enkelte.
Samtidig har du klassisk myndighedsansvar, hvor du forvalter relevant lovgivning, træffer afgørelser og bevilger tilbud. Samtidig er du også tæt på borgeren og skal eksempelvis deltage i møde med egen læge og styrke færdigheder, der hjælper borger tilbage i et job.
Job og Virksomhedsservice er en del af JobHerning i Herning Kommune, hvor vi samarbejder med en bred målgruppe af borgere – sygemeldte borgere, ledige eller borgere i fleksjob. Herforuden er vi udekørende i et tæt samarbejde med virksomheder, fagforeninger og andre relevante aktører.
I JobHerning spiller borgerinddragelse en central rolle. Vi arbejder målrettet med at udvikle beskæftigelsesindsatser i et samarbejde med en række øvrige kommuner og forskere fra Aalborg Universitet ved Center for udvikling af borgerinddragende beskæftigelsesindsatser. Gennem dialog, samskabelse og individuelle forløb styrkes borgerens ejerskab og motivation. Målet er at skabe mere effektive og meningsfulde veje til varig beskæftigelse.
En stilling pr. 1. december 2026 eller snarest derefter, og en stilling pr. 1. april 2027.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Job og Virksomhedsservice, der er etableret på Godsbanevej 1A, afspejler vores ambitioner om at skabe gennemsigtighed, fælles kultur og sammenhæng i kommunens beskæftigelsesindsats. Du kan læse mere om os på sygogjob.herning.dk.
I Herning Kommune lægger vi vægt på ligestilling og diversitet og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst, herunder de fastsatte bestemmelser i forhold til lokal løndannelse. Vi følger principperne for løngennemsigtighed, og du kan finde oplysninger om lønniveauet i Herning Kommune via dette link: KRL. Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med GDPR og modtager derfor kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem.