Una candidatura completa in un minuto
Curriculum e lettera di presentazione personalizzati, pronti da inviare.
Region Syddanmark søger en sundhedsfaglig beredskabskoordinator til Esbjerg og Grindsted Sygehus. Stillingen er 50% i Beredskabsenheden og 50% i en klinisk afdeling, med fokus på at understøtte daglig drift, kvalitet og videreudvikling af sygehusets beredskab.
Du bliver en central del af et tværgående samarbejde og skal omsætte krav til konkret materiale og aktiviteter, der giver mening for medarbejderne i hverdagen. Startløn og pension følger overenskomsten.
Beredskabskoordinator søges til Beredskabsenheden
Vil du være med til at udvikle, koordinere og sikre kvaliteten af det sundhedsfaglige beredskab på Esbjerg og Grindsted Sygehus? Har du blik for både de store linjer og de praktiske detaljer, og motiveres du af at skabe sammenhæng på tværs af organisationen? Så er du måske vores nye beredskabskoordinator.
Vi søger en sundhedsfaglig medarbejder til en 50% stilling som Beredskabskoordinator i Beredskabsenhed - Sundhed. Stillingen kombineres med en 50% ansættelse i en klinisk afdeling på Esbjerg og Grindsted Sygehus.
Som beredskabskoordinator får du en central rolle i at understøtte den daglige drift, kvalitetssikring og videreudvikling af sygehusets beredskab. Du bliver en del af en tværgående funktion, hvor samarbejde, koordinering og formidling er afgørende for, at sygehuset er godt rustet til at håndtere beredskabshændelser.
Om Beredskabsenheden Beredskabsenheden (linket kræver adgang til Intra) dækker hele Esbjerg og Grindsted Sygehus og arbejder på tværs af alle afdelinger og fagområder med at vedligeholde og udvikle sygehusets beredskab. Vi ønsker nu at styrke enheden med yderligere en medarbejder. Arbejdet omfatter blandt andet beredskabsplanlægning, koordinering, undervisning, øvelser og løbende udvikling af beredskabet. Vi samarbejder tæt med blandt andre IT- og Teknisk Afdeling. Sygehuset har desuden et Beredskabsråd med repræsentanter fra flere af sygehusets afdelinger.
Din primære opgave bliver at understøtte og koordinere det sundhedsfaglige beredskab på tværs af Esbjerg og Grindsted Sygehus. Du bidrager til, at beredskabsplaner, instrukser og øvrigt beredskabsmateriale er opdateret og hænger sammen på tværs af organisationen. Du får en bred kontaktflade og samarbejder med afdelinger, ledere og medarbejdere på tværs af faggrupper. Du skal kunne omsætte overordnede krav og planer til konkret materiale og aktiviteter, der giver mening i medarbejdernes hverdag.
Opgaverne løses i tæt samarbejde med Beredskabsenhedens øvrige medarbejdere.
Vi tilbyder en spændende mulighed for at få indflydelse på udviklingen af beredskabet på Esbjerg og Grindsted Sygehus.
Din arbejdstid i Beredskabsenheden planlægges i tæt samarbejde med den kliniske afdeling, som du ligeledes vil være tilknyttet. Hvis du ikke allerede har en klinisk stilling på Esbjerg og Grindsted Sygehus, vil vi i fællesskab finde en klinisk stilling på 50 %. Dette sker med udgangspunkt i dine kompetencer og ønsker samt de muligheder, der er på sygehuset.
Vi søger en sundhedsfaglig kollega, der har lyst til at tage ansvar for at skabe overblik, sammenhæng og fremdrift i sygehusets beredskabsarbejde.
Du behøver ikke at have omfattende erfaring med beredskabsarbejde, men du skal have interesse for området. Se funktionsbeskrivelsen for ansvarsområder og opgaver.
Dit fysiske arbejdssted vil være Esbjerg Sygehus. Som beredskabskoordinator refererer man til sygehusets beredskabsansvarlige sygehusdirektør.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i henhold til din overenskomst. Udover startlønnen kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængig af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.
Ansøgningsfrist: 22/11-26 Samtaler afholdes: 25/11-26 Forventet tiltrædelse: 1/1-27 eller efter aftale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Charlotte Mose, beredskabsansvarlig sygehusdirektør, Charlotte.Mose@rsyd.dk , telefon 2063 8784
eller
Susanne Justsen, Beredskabsenheden, Susanne.Justsen@rsyd.dk , telefon 2174 6862
Arbejdstid: Dag
18-19 timer