Sygehusapoteker til Esbjerg Grindsted Sygehus (GENOPSLAG)

Sydvestjysk Sygehus

Esbjerg

On-site

DKK 900,000 - 1,200,000

Full time

14 days+

Get a reply from this employer

Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.

Get past ATS filters

Benefits offered by this job

Mentoraftale for nye afdelingsledere
Ledersparring fra direktionen

Job summary

Esbjerg Grindsted Sygehus søger en erfaren sygehusapoteker, der kan lede apotekets udvikling og daglige drift. Du vil arbejde med strategisk retning, tværfagligt samarbejde og implementering af medicinrobotten for at optimere leverancer og patientsikkerhed.

Stillingen kræver ledelseserfaring, faglig dygtighed som farmaceut og evne til at navigere i en politisk styret organisation. Vi tilbyder mentorordning og ledersparring fra direktionen.

Qualifications

  • Er fagligt velfunderet farmaceut, gerne med erfaring fra sygehusapotek eller anden politisk styret organisation.
  • Ambitioner for og gerne erfaring med ledelse.
  • Er synlig, nærværende, aktivt lyttende, empatisk og tillidsfuld i din ledelse.
  • Kan sikre teknologisk udvikling og implementering af medicinrobotten.

Responsibilities

  • Låse den strategiske retning for Sygehusapoteket og referere til Direktionen.
  • Overordnet ansvar for daglig drift, planlægning og kvalitet.
  • Ledelse af ca. 20 medarbejdere og sikring af patientsikkerhed og kvalitet.

Skills

Ledelse
Kommunikation
Empati
Innovativ

Education

Farmaceut

Tools

Medicinrobot

Job description

Vores sygehusapoteker har efter mange år som leder valgt at gå på pension. Derfor søger vi en leder, som vil stå i spidsen for vores Sygehusapotek.

Vil du være med til at sætte retning for den fremtidige drift og fortsætte udvikling af sygehusapoteket, så det står godt rustet til fremtiden, blandt andet i forhold til sundhedsreformen? Så er denne stilling måske lige noget for dig.

Som sygehusapoteker har du det overordnede ansvar for apotekets udvikling, og det overordnede ansvar i forhold til tilsynsmyndighederne. Der er stor efterspørgsel på apotekets kompetencer inden for klinisk farmaci og det betyder, at opgaveporteføljen ude i afdelingernes medicinrum udvides og formentligt i fremtiden også udvides mod mere hjemmebehandling. Dette arbejde skal du videreføre og videreudvikle i samarbejde med apotekets dygtige medarbejdere og de øvrige afdelinger samt interessenter.

Kompetencer og kvalifikationer

Som sygehusapoteker bliver du en del af afdelingsledelseskredsen og refererer til Direktionen. Du deltager aktivt i mødefora og arbejder efter sygehusets strategi. Du skal sætte den strategiske retning for Sygehusapoteket, og det er forventeligt at der, som følge af sundhedsreformen, skal arbejdes med en transformation af aktiviteterne som rummer både sygehus og sundhedsvæsenet. Sygehuset skal vende sig mere ud mod borgeren i eget hjem og apotekets leverancer skal tilpasses og udvikles herefter. Dette i samarbejde med den nye Afdeling for Borgernær Sundhed. Samtidig udvikles sygehuset også mod mere specialiseret behandling, og også her skal apoteket følge med patienternes behov.

Ud over dit strategiske sigte, er du samtidig garant for en sikker drift og et godt arbejdsmiljø. Du er personaleleder for Sygehusapotekets ca. 20 medarbejdere, bidrager til det gode samarbejde internt i afdelingen og på tværs af faggrupper, specialer, afdelinger, matrikler og sektorer. Du bringer medarbejdernes kompetencer i spil, og du medvirker til at indfri høje krav til kvalitet, patientbehandling samt patientsikkerhed. Du arbejder løbende med forbedringer og er åben over for forandringer.

Som sygehusapoteker har du ansvaret for den daglige driftsledelse, planlægning og kvalitet.

Vi Forventer, At Du
  • er en fagligt velfunderet farmaceut, gerne med erfaring fra sygehusapotek eller erfaring fra anden politisk styret organisation
  • har ambitioner for og gerne erfaring med ledelse
  • er synlig, nærværende, aktivt lyttende, empatisk og tillidsfuld i din ledelse
  • er innovativ og nytænkende
  • kan sikre den teknologiske udvikling og implementering af medicinrobotten
  • evner at forenkle kompleksiteten og skabe overblik
  • skaber gode relationer, som styrker samarbejdet både internt og eksternt
  • kan sikre sammenhæng mellem drift, økonomi og organisationens strategiske mål
Om afdelingen

Sygehusapoteket er en selvstændig afdeling på Esbjerg og Grindsted Sygehus og vi servicerer Esbjerg, Grindsted, Veneklinikken i Brørup, Psykiatrien, Friklinikken, Hospice, Ambulance Syd og Regionstandplejen.

Med patientsikkerheden som omdrejningspunkt, spiller apotekets medarbejdere en vigtig rolle med leverance af lægemidler og relaterede serviceydelser af høj kvalitet. Sygehusapoteket arbejder bl.a. med ekspedition og lagerhold af lægemidler, lægemiddelinformation, færdigfremstilling af kemokure til kræftpatienter i rentrums-laboratorium, udarbejdelse og overholdelse af lægemiddelrekommandationer lokalt, regionalt og nationalt samt medicinservice på de kliniske afdelinger, automatisk maskinel dosisdispensering og sidedispensering på indlagte patienter. Herudover varetager apoteket håndtering, opbevaring og ekspedition af fx COVID-19 vacciner og influenza vacciner.

Vi er en afdeling som gerne vil innovation og har bl.a. medicinrobot, elektroniske medicinskabe og medicinbokse. Vi ønsker at fortsætte den teknologiske udvikling og automatisering - altid med fokus på patientsikkerhed og ressourcer.

Udover farmakonomer, farmaceuter og serviceassistenter, har vi ansat en professor i klinisk farmakologi og ser ind i en udvikling af forskningsområdet særligt omkring farmakogenetik.

Vi tilbyder

På Esbjerg Grindsted Sygehus er vi stolte af at være et compassionate hospital, hvor vi blandt meget andet vægter arbejdsmiljøet højt - også for ledere. Vi har en god mentoraftale for nye afdelingsledere, og en afdelingsledelseskreds med tæt samarbejde og mulighed for sparring på samme niveau. Vi har en Direktion som tilbyder ledersparring.

Esbjerg Grindsted sygehus er et anerkendt mellemstort sygehus, der er akuthospital og universitetshospital inden for uddannelse og forskning. Der er ca. 3000 medarbejdere, som samarbejder i stærke fællesskaber på tværs af fag og afdelinger. Esbjerg Grindsted sygehus har en ambitiøs og ekspansiv strategi og skal netop i gang med at forme en ny strategi, som sammen med sundhedsreformen skal danne grundlag for Sygehusets udvikling de kommende år. Vi arbejder med en medmenneskelig (compassionated) tilgang til hinanden, og dette gælder også i ledelse. Compassion er en strategisk satsning, for at skabe bedre trivsel for ledere og medarbejdere samt bedre forløb for patienterne.

Ansøgningsfrist, samtaler og tiltrædelse

Der er ansøgningsfrist den 2/11. Vi forventer at afholde to samtalerunder hhv. den 10/11 om eftermiddagen og den 20/11 om formiddagen. Der bliver gennemført en personprofilanalyse mellem første og anden samtalerunde.

Tiltrædelse d. 1. januar 2027.

Løn- og ansættelsesforhold

Løn- og ansættelsesforhold efter forhandling og i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og relevant faglig organisation.

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Overenskomst 33.22.1. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startløn for stillinger i Region Syddanmark HER.

Stillingen er på 37 timer/uge. Fysisk arbejdssted bliver Esbjerg Sygehus.

Du kommer til at referere til direktionen på Esbjerg Grindsted Sygehus.

Yderligere oplysninger

Du kan læse mere om Esbjerg Grindsted Sygehus på www.esbjerggrindstedsygehus.dk.

Du er også velkommen til at søge yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte:

  • Adm. sygehusdirektør, Anna-Marie Bloch Münster, tlf. 24 91 71 42
Get your free, confidential resume review.

or drag and drop your file here.

Similar jobs

Similar jobs worth comparing

Speciallæge i klinisk farmakologi til Esbjerg og Grindsted Sygehus
Speciallæge i klinisk farmakologi til Esbjerg og Grindsted Sygehus

Sydvestjysk Sygehus • Odense

On-site
DKK 1,200,000 - 1,600,000
Introduktionsstilling - Fælles Medicinsk afdeling
Introduktionsstilling - Fælles Medicinsk afdeling

Business Esbjerg • Esbjerg

Hybrid
DKK 450,000 - 550,000
Introduktionsstilling - Fælles Medicinsk afdeling
Introduktionsstilling - Fælles Medicinsk afdeling

Sydvestjysk Sygehus • Esbjerg

On-site
DKK 357,000 - 469,000
Sygeplejerske søges til delestilling i Visitationsenheden (GENOPSLAG)
Sygeplejerske søges til delestilling i Visitationsenheden (GENOPSLAG)

Sydvestjysk Sygehus • Esbjerg

On-site
DKK 357,000 - 469,000
Vil du tæt på beslutningerne i fremtidens sundhedsvæsen?
Vil du tæt på beslutningerne i fremtidens sundhedsvæsen?

Sygehus Sønderjylland - Aabenraa • Aabenraa

On-site
DKK 450,000 - 550,000
Klinisk farmakonom til medicinservice, Region Sjælland Sygehusapoteket, Holbæk
Klinisk farmakonom til medicinservice, Region Sjælland Sygehusapoteket, Holbæk

Sanovo Technology Group • Holbæk

On-site
DKK 420,000 - 520,000
37 timers arbejdsuge
Selvstændigt, spændende og meningsfuld
Grundig oplæring og kvalificering
+1
Lægesekretær / Sundhedsadministrativ koordinator til Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet – Glostrup
Lægesekretær / Sundhedsadministrativ koordinator til Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet – Glostrup

Glostrup Hospital • Glostrup Kommune

On-site
DKK 320,000 - 440,000
Grundig oplæring
Udvikling og nye opgaver
Fællesskab og godt arbejdsmiljø
+1
Oversygeplejerske til nye sundhedsomsorgspladser i Esbjerg og Bramming
Oversygeplejerske til nye sundhedsomsorgspladser i Esbjerg og Bramming

Sydvestjysk Sygehus • Esbjerg

On-site
DKK 800,000 - 1,000,000
Medicinsk Sengeafsnit, Vejle Sygehus, er du sygeplejerske er denne stilling måske noget for dig?
Medicinsk Sengeafsnit, Vejle Sygehus, er du sygeplejerske er denne stilling måske noget for dig?

Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus • Vejle

On-site
DKK 420,000 - 540,000
Struktureret introduktion
Kompetenceudvikling
Sygeplejersker til Ærø Sygehus – vær med til at udvikle det nære sundhedsvæsen
Sygeplejersker til Ærø Sygehus – vær med til at udvikle det nære sundhedsvæsen

Sygehusenheden Ærø • Ærøskøbing

On-site
DKK 520,000 - 650,000
Top locations