Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
SERWIZ søger en barselsvikar som Service Manager til vores lokation i Nordborg. Du får det daglige ansvar for vores servicemedarbejdere, og du sikrer at rengøringskvaliteten lever op til vores standarder gennem strukturerede kvalitetskontroller og værktøjer.
Du vil arbejde tæt med kunden, skabe god dialog og resultater gennem stærk ledelse og støtte til medarbejderne. Stillingen kræver kørekort (B) og kan indeholde aften- og weekendarbejde.
Barselsvikariat: Service Manager søges til kunde i Nordborg
Er rengøring i høj kvalitet, medarbejderledelse og et struktureret overblik alle nogle kompetencer du ejer? Så er du måske vores næste Service Manager
Hos SERWIZ søger vi en barselsvikar som Service Manager til vores lokation i Nordborg. Du vil som Service Manager have det dagligeansvar for vores motiverede servicemedarbejdere, samtsikre at rengøringskvaliteten lever op til vores mange standarder og favner de kontraktuelle forpligtelser, blandt andet ved hjælp af strukturerede kvalitetskontroller og værktøjer. Herudover skal du formå at indgå i et tæt samarbejde med kunden og sikre gode dialoger. Vigtigst i jobbet er at du er en motiverende leder, som formår at skabe resultater sammen med servicemedarbejderne, så I dagligt i fællesskab sikrer en god kvalitet og en tilfreds kunde. Det betyder derfor også at du skal være god til at skabe relationer til servicemedarbejderne på lokationen.
Herudover består arbejdsopgaverne også af fakturering, registrering af timer og fravær, ferieplanlægning, sygdomsafløsning og dertil lignende adm. opgaver. Da du skal varetage en stor lokation, kræver rollen at du har kørekort (B). SERWIZ stiller bil til rådighed i forbindelse med jobbets udførelse.
For at lykkes i denne rolle, leder vi efter en som har solid ledelseserfaring fra lignende stilling i Facility Management-/Rengøringsbranchen og gerne med uddannelse inden for rengøringsteknik. Du er som person god til at bevare overblikket når der er fart på og have struktur når dagens to-do er lang. For at sikre vores medarbejdere en god leder, skal du være tilstedeværende og yde den rette støtte, samt motivation. Du skal lytte og afdække kundens ønsker, samt være i stand til at træffe beslutninger og tage ansvar for opgaverne.
Herudover ser vi gerne at du:
Du bliver del af en virksomhed i vækst, fuld af godt humør og gode kollegaer. Her kan du udvikle dig både fagligt og personligt. Din base bliver i Nordborg ude hos vores kunde. Til rollen tilbydes du løn, som modsvarer stillingens krav og dine kompetencer, PC, pension og sundhedsforsikring.
SERWIZ er en ejerledet, dansk virksomhed, som leverer Soft FM og catering af høj kvalitet. Vi har ca. 2000 medarbejdere, servicerer kunder i hele Danmark og nærmer os DKK 1 mia. i årlig omsætning.
Med et stærkt værdisæt som fundament - ’Being bold, Doing good, Taking care’ – tør SERWIZ udfordre status quo og skubbe til grænserne for, hvordan man i vores branche kan arbejde bæredygtigt, transparent og digitalt. Det er vores mål at skabe ikke bare tilfredse, men glade kunder. Det opnår vi ved at være engagerede og nærværende i udførelsen af vores services og gennem tæt samarbejde med vores kunder, hvor vi taler åbent om udfordringer, muligheder og succeser.
Vi er medlem af Servicebranchens Arbejdsgiverforening under DI, og vores medarbejdere har overenskomster og ordnede arbejdsforhold.
Vi er eksperter i god mad og rene omgivelser, og service er indbegrebet af det vi gør. Vores People Promise – ”We take care of people, who take care of business” - er grundstenen i vores virke. Vi tager hånd om vores medarbejdere, så de kan skabe en god arbejdsplads for vores kunders medarbejdere. Dermed kan kunderne koncentrere sig om deres kerneforretning.