An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Copenhagen Business School søger en barselsvikar som Programme Manager til HD-uddannelserne. Du vil bidrage til administration, planlægning og afvikling af uddannelser samt sagsbehandling og betalinger.
Stillingen kræver stærke IT-kvalifikationer, god kommunikation og en struktureret tilgang. Du vil få en central rolle i HD-sekretariatet med fokus på udvikling og drift i et travlt miljø.
Barselsvikariat for Programme Manager til HD-uddannelserne på CBS
Har du lyst til at arbejde med professionel uddannelsesadministration, og er du aktiv og opsøgende i din opgaveløsning? Er du serviceminded og trives med en stor kontaktflade til studerende og undervisere og får du energi af at løse opgaver hurtigt og præcist? Så er du måske vores nye administrative kollega på HD-uddannelserne.
Vi søger en barselsvikar for en Programme Manager med ansættelse hurtigst muligt i en midlertidig stilling frem til udgangen af 2027. Du kan både være nyuddannet eller have flere års erfaring med lignende opgaver.
Du bliver en del af CBS’ samlede efter- og videreuddannelserom, hvor vi har højt serviceniveau og fokus på udvikling af den samlede uddannelsesoplevelse og porteføljen af uddannelser. Som program manager på HD indgår du i et stærkt team, der varetager både drift, administration og udvikling samt salg og kommunikation. Vi er ambitiøse og har masser at lave, men vi har også fokus på trivsel og godt kollegaskab. I det daglige vil du arbejde tæt sammen med både administrative kollegaer, kommunikationsteamet og undervisere, og du får mulighed for at bidrage til løsning af mange forskellige typer opgaver.
Vi agerer på et konkurrencepræget marked, og derfor er følgende kvalifikationer og kompetencer vigtige:
HD-sekretariatet er en del af CBS’ efter- og videreuddannelserom – Executive Education -, der også omfatter Master- og MBA-uddannelser med tilsammen omkring 5.000 studerende. Vi er en dedikeret udviklings- og serviceorienteret afdeling med stor kontaktflade, både på CBS og til eksterne partnere.
Vi kan tilbyde en dynamisk hverdag på en levende arbejdsplads, med en kultur præget af godt humør, gensidig sparring, nytænkning samt en anerkendende og konstruktiv tilgang til opgaverne og hinanden. Vi har fokus på en stærk og effektiv drift og et højt serviceniveau, som vi løbende udvikler og forbedrer.
Du indplaceres som fuldmægtig eller specialkonsulent alt efter din erfaring og kvalifikationer. Ansættelsen sker i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten. Aflønningen som fuldmægtig er anciennitetsbestemt. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Stillingen har en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer.
Copenhagen Business School inviterer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen. Et ansættelsesudvalg vil vurdere ansøgningerne og indkalde et udvalg af kvalificerede kandidater til samtale.
Et af CBS’ strategiske mål er at fremme mangfoldighed og inklusion i vores organisation. Derfor bestræber vi os på en ansættelsesproces, der mindsker potentiel bias. Vi opfordrer derfor ansøgere til ikke at inkludere foto eller unødvendige oplysninger om personlige forhold i ansøgningen.
Ansøgningsfristen er tirsdag 20. oktober.
Vi regner med at afholde samtaler i uge 44 og 45. Du skal forvente to runder samtaler.
Hvis du har spørgsmål til stillingens indhold, er du mere end velkommen til at ringe til Vibeke Rastad på tlf.nr. 38152753.
Læs mere om HD-uddannelserne her: https://efteruddannelse.cbs.dk/hd
Solbjerg Plads 3
2000 Frederiksberg
Danmark