Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Glostrup Kommune søger en kontaktperson til barselsvikariat på Parkvænget, et botilbud for 58 voksne med psykiske udfordringer. Arbejdet indebærer at støtte beboere i deres daglige liv og deltage i planlægning og statusmøder sammen med et tværfagligt team.
Du bliver en del af et rehabiliterende arbejde, hvor dokumentation og opfølgning af mål er en central del af rollen, og hvor fleksible arbejds tider og hver tredje weekend er en del af ansættelsen.
Botilbuddet Parkvænget søger kontaktperson til barselsvikariat
Er du uddannet social og sundhedsassistent, pædagog, sygeplejerske eller ergoterapeut vil du være en del af et fagligt dygtigt team med 8 kollegaer med forskellige faglige uddannelser, hvor tværfaglighed og hjertevarme går hånd-i-hånd, så er du måske den kontaktperson, som vi søger?
På Parkvænget tror vi på at personlig og social recovery er mulig, via meningsfuld deltagelse i hverdagslivet på egne præmisser. Vi tilbyder en lang række recovery understøttende aktiviteter og meningsfuld beskæftigelse, sådan at menneskers trivsel, mestring og udfoldelse sættes i centrum.
Vi søger en kontaktperson på 37 timer om ugen, med skiftende dag- og aftenvagter og arbejde hver tredje weekend. På Parkvænget er der fleksibilitet og indflydelse på dine arbejdstider, så du får en god balance mellem arbejde og fritid.
Parkvænget er et længerevarende §108 og midlertidigt §107 socialpsykiatrisk botilbud i Glostrup. Her skaber vi et trygt hjem for 58 voksne med psykiske udfordringer. Vi arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang med fokus på det enkelte menneskes drømme og mål – her ser vi på menneskers ressourcer frem for begrænsninger. Vi er 70 fastansatte og 4 ledere, som indgår i et lederteam med forstander. Som kontaktperson refererer du til afdelingsleder og enhedens faglige koordinator. Dine nærmeste kollegaer er medarbejderne på din enhed – men du må forvente at alle 9 teams arbejder tæt sammen omkring kerneopgaven. Derfor anses du som ansat på Parkvænget og det er forventet at du kan arbejde på alle 4 enheder, og primært tilknyttet en enhed med kontaktbeboere.
Som kontaktperson arbejder du for og med beboerne på Parkvænget. Du har 2-3 kontaktborgere, som du samarbejder tæt med. Du er ansvarlig for at deltage i statusmøder med beboerne. Du støtter og guide beboerne til at leve i overensstemmelse med deres egne værdier, herunder har du viden om recoveryorienteret indsatser, med udgangspunkt i CHIME-faktorer. Du deltager aktivt i Parkvængets gruppeforløb med beboere og tilbyder ugentlige samtaler med kontaktbeboere.
Arbejdstiden er placeret i tidsrummet kl. 7.00-23.00 samt arbejde hver 3. weekend. Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer i gennemsnit.
Ved tilbud om ansættelse indhentes offentlig straffeattest og referencer.
Glostrup kommune har røg- og nikotinfri arbejdstid.