Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus søger en uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til skranken i Retinaklinikken på 1. etage. Stillingen er et barselsvikariat på 1 år med mulighed for forlængelse.
Du får et tæt, fagligt stærkt sekretariat, stor patientkontakt og fokus på høj service til patienter og kollegaer. Vi lægger vægt på overblik, ro og samarbejde i et travlt ambulatorium.
Vil du være med til at lave gode patientforløb, hvor du sætter patienten først? Så søger vi en uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til skranken i vores ambulatorium på 1. etage, i daglig tale Retinaklinikken. Vi søger dig, som har lyst til at blive en del af vores dygtige sekretariat i en afdeling præget af høj faglighed, stor patienttilfredshed og et stærkt kollegialt fællesskab. Vi søger desuden dig, som kan lide masser af patientkontakt og dig, som yder en formidabel service til patienter såvel som kollegaer. Stillingen er et barselsvikariat på 1 år med evt. mulighed for forlængelse.
Din funktion vil være i skranken i vores Retinaklinik i et ambulatorium, hvor der er stor patientaktivitet, så dit overblik og din ro er vigtige kompetencer.
I sekretariatet er vi 9 sundhedsadministrative medarbejdere. Vi arbejder som et fælles sekretariat, men er fordelt på 2 etager. Vi værdsætter hinandens forskelligheder, fordi vi ser forskellighed som en styrke i løsningen af vores kerneopgaver.
Øjenafdelingen er en af tre øjenafdelinger i Region Syddanmark og varetager sammen med øjenafdelingerne i Odense og Sønderborg udredning og behandling af regionens øjenpatienter. Vi har alle basis subspecialer repræsenteret og herudover varetager vi regionsfunktion på flere områder. Vi har en stor ambulant aktivitet med godt 40.000 patientbesøg årligt. Vi foretager godt 7000 kirurgiske indgreb, heraf ca. 4000 kataraktoperationer årligt. Afdelingen lægger stor vægt på tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Der arbejdes i tværfaglige teams om de enkelte patientforløb, med inddragelse af patient og pårørende. Du bliver en del af en afdeling med ca. 100 ansatte, fordelt på forskellige faggrupper: læger, sygeplejersker, sekretærer, optikere og ortoptister.
Kontakt sundhedsadministrativ leder Karina Arreborg Olesen, tlf. 24 91 45 51 eller teamkoordinator Eva Frydensbjerg Axelsen, tlf. 79 40 64 86. Du er velkommen til et uforpligtende kaffemøde eller en rundvisning.
Start: 1. januar 2027
Ansøgningsfrist: 30. oktober 2026
Der indhentes børneattest i henhold til gældende lovgivning
Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger overenskomsten for Sundhedsadministrativt personale - overenskomst 32.09.1 løn pr. 1.4.2026. Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.
Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Karina Arreborg Olsen, Sundhedsadministrativ leder