An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Odense Universitets Hospital søger en engageret sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær til sekretariatet ved Urinvejskirurgisk Afdeling L. Stillingen er til to matrikler, primært i Odense, og indebærer mulighed for funktion i Svendborg.
Du vil have ansvaret for daglige opgaver som booking, patientkontakt og koordinering af patientforløb samt deltagelse i afdelingens fælles funktioner. Vi vægter samarbejde og udvikling af arbejdsgange.
Vi søger en engageret og kompetent sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær til en fast stilling i sekretariatet ved Urinvejskirurgisk Afdeling L.
En af vores bookingkonfiguratorer har søgt nye udfordringer, og vi søger derfor en ny kollega.
Urinvejskirurgisk Afdeling L varetager udredning og behandling af sygdomme i binyrer, nyrer, urinveje, prostata og mandlige kønsorganer.
Vores sekretariat er fordelt på to matrikler i henholdsvis Odense og Svendborg og består af 16 sundhedsadministrative koordinatorer, lægesekretærer og sundhedsservicesekretærer. Din primære arbejdsplads vil være i Odense, men der vil være mulighed for funktion i Svendborg.
Vi er i gang med at udvikle en ny struktur for arbejdsfordelingen i sekretariatet, blandt andet med opdeling i to teams. Vi lægger vægt på, at vi løfter opgaverne i fællesskab, hjælper hinanden på tværs og bruger hinandens kompetencer bedst muligt.
Vi er åbne for forskellige profiler til stillingen. Det kan være dig, der allerede har erfaring som bookingkonfigurator, dig, der har lyst til at udvikle dine kompetencer inden for bookingkonfiguration, eller dig, der først og fremmest har interesse for nogle af de mange andre spændende og alsidige opgaver, vi varetager i sekretariatet.
Det vigtigste for os er, at du har lyst til at være en del af vores fællesskab, bidrage aktivt til opgaveløsningen og være med til at udvikle vores måde at arbejde på.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer. Din arbejdstid vil være på hverdage mellem kl. 07.30-15.30.
For yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Mette Sander tlf. 2058 8184 eller sundhedsadministrativ koordinator Anna Bang Birker tlf. 6541 7261.
Tiltrædelse: 1. december 2026
Ansøgningsfrist: 21. oktober 2026
Samtaler: 26. oktober 2026
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger af Sundhedsadministrativt personale - overenskomst 32.09.1. Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark .
Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
AdresseJ.B. Winsløws Vej 4
5000 Odense C
Danmark