Uma candidatura completa em um minuto
Currículo e carta de apresentação personalizados, prontos para serem enviados.
Kroggårdsskolen i Odense søger en pædagog til barselsvikariat i SFO og børnemiljø. Du bliver tilknyttet 3. årgang og kommer til at arbejde tæt sammen med lærere og kolleger om planlægning, gennemførelse og evaluering af den pædagogiske indsats.
Stillingen løber fra 1. december 2026 til 28. februar 2027 med mulighed for fortsætning i Forårs-SFO fra 1. marts 2027. Vi lægger vægt på leg, relationer og inkluderende praksis.
Vil du være en del af et stærkt fællesskab med høje ambitioner for børn og unges trivsel, læring og udvikling? Brænder du for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn gennem leg, relationer og pædagogiske fællesskaber? Så er det måske dig, vi søger som barselsvikar til Kroggårdsskolens SFO og børnemiljø.
En af vores dygtige pædagoger går på barsel, og vi søger derfor en engageret barselsvikar i perioden 1. december 2026 til 28. februar 2027. Der vil efterfølgende være mulighed for ansættelse i vores Forårs-SFO fra 1. marts 2027.
Vi søger en fagligt velfunderet pædagog, som ønsker at gøre en forskel for børnene og som trives i et professionelt læringsfællesskab, hvor skole og fritid hænger tæt sammen.
Du bliver en del af vores yngste børnemiljø, hvor arbejdet fordeles mellem skole og SFO.
I SFO'en planlægger, gennemfører og evaluerer du aktiviteter sammen med dine kolleger med fokus på børnenes trivsel, udvikling, læring og fællesskaber. Vores SFO er værkstedsopdelt, og vi arbejder målrettet med de styrkede pædagogiske læreplaner og Odense Kommunes fritidspædagogiske vision Sammen om Mangfoldig Fritid.
I skoledelen bliver du tilknyttet 3. årgang, hvor du indgår i et forpligtende teamsamarbejde med lærere og en anden pædagog omkring planlægning, gennemførelse og evaluering af den pædagogiske indsats.
Vi søger en pædagog, der:
Kroggårdsskolen er en stor og velfungerende skole med cirka 510 elever fordelt på:
Vi er sammenhængsskole med Spurvelundskolen og arbejder målrettet for at skabe stærke lærings- og børnefællesskaber for alle elever. Desuden er vi UNICEF-rettighedsskole.
På Kroggårdsskolen arbejder vi ud fra et fælles børnesyn:
Dette børnesyn danner grundlag for vores arbejde med deltagelsesmuligheder, inkluderende læringsmiljøer og stærke fællesskaber. Vi prioriterer samarbejde på årgangene, fælles forberedelse, vejledning, ledelsesstøtte, co-teaching og fleksibel organisering af undervisningen. Samme tilgang præger arbejdet i vores SFO, hvor legen ses som en central drivkraft for børns udvikling og dannelse.
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med et stærkt fællesskab og et godt arbejdsmiljø.
Du bliver en del af et engageret team af lærere og pædagoger, som samarbejder tæt om kerneopgaven og tager fælles ansvar for børnenes trivsel, læring og udvikling. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes sammen, og vi prioriterer både faglig sparring, udvikling og plads til grin i hverdagen.
På Kroggårdsskolen spiller vi hinanden gode, taler skolen op og tror på fællesskabets betydning for både børn og voksne.
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.
Du kan læse mere om Kroggårdsskolen på skolens hjemmeside.
Vi skal have din ansøgning, CV, kopi af uddannelsesbevis og eventuelle udtalelser senest søndag den 22. november 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 25. november 2026.