Eine vollständige Bewerbung in einer Minute
Maßgeschneiderter Lebenslauf und Anschreiben – versandbereit.
Odense Kommune søger en fagligt velfunderet pædagog til barselsvikar i Kroggårdsskolens SFO og børnemiljø. Stillingen omfatter arbejde i SFO og i 3. årgang med fokus på leg, relationer og deltagelsesmuligheder for alle børn.
Vi forventer en uddannet pædagog, stærk relationskompetence og evne til at samarbejde tæt med lærere og øvrige pædagoger. Løn efter overenskomst og mulighed for ansættelse i Forårs-SFO efter perioden.
Vil du være en del af et stærkt fællesskab med høje ambitioner for børn og unges trivsel, læring og udvikling? Brænder du for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn gennem leg, relationer og pædagogiske fællesskaber? Så er det måske dig, vi søger som barselsvikar til Kroggårdsskolens SFO og børnemiljø.
En af vores dygtige pædagoger går på barsel, og vi søger derfor en engageret barselsvikar i perioden 1. december 2026 til 28. februar 2027. Der vil efterfølgende være mulighed for ansættelse i vores Forårs-SFO fra 1. marts 2027.
Vi søger en fagligt velfunderet pædagog, som ønsker at gøre en forskel for børnene og som trives i et professionelt læringsfællesskab, hvor skole og fritid hænger tæt sammen.
Om jobbet
Du bliver en del af vores yngste børnemiljø, hvor arbejdet fordeles mellem skole og SFO.
I SFO'en planlægger, gennemfører og evaluerer du aktiviteter sammen med dine kolleger med fokus på børnenes trivsel, udvikling, læring og fællesskaber. Vores SFO er værkstedsopdelt, og vi arbejder målrettet med de styrkede pædagogiske læreplaner og Odense Kommunes fritidspædagogiske vision Sammen om Mangfoldig Fritid.
I skoledelen bliver du tilknyttet 3. årgang, hvor du indgår i et forpligtende teamsamarbejde med lærere og en anden pædagog omkring planlægning, gennemførelse og evaluering af den pædagogiske indsats.
Vi søger en pædagog, der:
Vi er sammenhængsskole med Spurvelundskolen og arbejder målrettet for at skabe stærke lærings- og børnefællesskaber for alle elever. Desuden er vi UNICEF-rettighedsskole.
På Kroggårdsskolen arbejder vi ud fra et fælles børnesyn:
Dette børnesyn danner grundlag for vores arbejde med deltagelsesmuligheder, inkluderende læringsmiljøer og stærke fællesskaber. Vi prioriterer samarbejde på årgangene, fælles forberedelse, vejledning, ledelsesstøtte, co-teaching og fleksibel organisering af undervisningen. Samme tilgang præger arbejdet i vores SFO, hvor legen ses som en central drivkraft for børns udvikling og dannelse.
Derudover ønsker vi, at du
Vi tilbyder
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med et stærkt fællesskab og et godt arbejdsmiljø.
Du bliver en del af et engageret team af lærere og pædagoger, som samarbejder tæt om kerneopgaven og tager fælles ansvar for børnenes trivsel, læring og udvikling. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes sammen, og vi prioriterer både faglig sparring, udvikling og plads til grin i hverdagen.
På Kroggårdsskolen spiller vi hinanden gode, taler skolen op og tror på fællesskabets betydning for både børn og voksne.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for børnemiljø og SFO, Gina Kranker, på telefon 21 34 10 74.
Odense Kommune betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, køn, kønsidentitet, religion, etnisk tilhørsforhold og handicap.
Pædagogik - Almen- og specialområdet;Undervisning - Almen- og specialområdet