Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
Ballerup Kommune søger en pædagogmedhjælper til vores børnehus i naturskønne omgivelser ved Hareskoven. Du bliver en del af et venligt og imødekommende team, der elsker at bruge naturen i den pædagogiske hverdag og møder børn og forældre med anerkendende tilgang.
Stillingen er på 37 timer og et barselsvikariat med løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst. Arbejdet kræver nærvær, humor og lyst til at arbejde med vuggestuebørn i et travlt, glædesfyldt miljø.
Når du starter hos os, bliver du en del af et hus, der bogstaveligt talt ligger i skovkanten af Hareskoven.
Citat fra en tidligere ansøger:
“Jamen, I ligger i skoven… Hvor er det en vild placering!”
Her bliver du en del af en arbejdsplads, der bevidst bruger vores naturlegeplads. Med masser af luft og plads giver den mulighed for oplevelser, leg og fordybelse – også for de mindste børn i vores skønne børnehus.
Vi får ofte at vide af vores forældre, at huset har en rar stemning. Det hænger blandt andet sammen med vores imødekommende og smilende kollegaer, som hjælper hinanden og vil hinanden i hverdagen. Det betyder meget for os, og vi håber, at du har lyst til at bidrage til den gode stemning.
Din tilgang til børnene er lattermild og nærværende. Du har en grundfæstet tro på, at alle børn kan lykkes, og vil være den voksne, der hjælper, når det bliver svært.
Du er god til at arbejde sammen med dine kollegaer, så I sammen kan holde fokus på barnets intentioner frem for dets umiddelbare handling.
Du har lyst til og interesse for at arbejde med vuggestuebørn og en naturlig lyst til at lære, så vi sammen kan udvikle den pædagogiske praksis.
Vi er et eftertragtet børnehus fyldt med liv og glæde med 88 børnehavebørn og 46 vuggestuebørn.
Vores mål for børnene er, at de hver dag udfordres, bevæges, forundres og overraskes, samtidig med at det pædagogiske personale har blik for det enkelte barn og børnegruppernes samlede trivsel.
Vi ligger naturskønt på kanten af Hareskoven og bruger vores KÆMPE legeplads dagligt. Du skal derfor have lyst til at være ude i al slags vejr.
Vi er en imødekommende personalegruppe, som er gode til at tage imod nye kollegaer. Hos os bliver du hurtigt en del af fællesskabet og vores hverdag.
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder Mette Lyng på telefon 2916 0533.
Ansættelsesdatoen er den1. oktober 2026 eller snarest derefter.
Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er et barselsvikariat.
Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.
Lønnen afhænger af en forhandling mellem lederen og den faglige organisation, der har forhandlingsretten for den gældende overenskomst.
Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.
Egebjerghuse, 39
2750 Ballerup
Danmark