A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Skibet Skole søger en barselsvikar til 1. klasse i fuldtid i ca. 9–12 måneder. Stillingen indebærer tæt samarbejde om undervisningen sammen med matematiklæreren og en pædagog, i en form for co-teaching, hvor I også deler klasselærerfunktionen.
Vi forventer en læreruddannelse med linjefag i dansk og erfaring med målgruppen samt en anerkendende tilgang og evne til at skabe struktur og forudsigelighed i læringsrummet.
Vi har brug for en barselsvikar hurtigst muligt og søger derfor et nyt, dejligt menneske til at overtage pladsen på fuld tid i ca. 9-12 mdr. Du skal være dansklærer i vores 1. klasse, hvor du arbejder tæt sammen med matematiklæreren og pædagogen i en form for co-teaching, hvor I også deler klasselærerfunktionen.
Vi leder efter en lærer til 1. klasse i almendelen, der
Skibet Skole er en folkeskole, hvor fællesskab, faglighed og trivsel går hånd i hånd.
Skolen har ca. 400 elever, som er fordelt på en almen afdeling med ca. 320 elever, der går fra 0.-6. klasse og en specialafdeling med ca. 80 elever fra 0.- til og med 10. klasse.
Vi arbejder målrettet med at skabe trygge, inkluderende og strukturerede læringsmiljøer, hvor der er deltagelsesmuligheder for alle børn.
På Skibet Skole har vi et stærkt fokus på relationer som fundament for læring, og vi tror på, at børn lærer bedst i fællesskaber, hvor de mødes med tydelige forventninger, anerkendelse og professionel omsorg.
På Skibet Skole arbejder vi tæt sammen om elevernes trivsel, læring og dannelse. Det betyder, at vi ser den fælles opgaveløsning som en styrke – både for elevernes udvikling og for det professionelle læringsfællesskab blandt medarbejderne.
Det betyder, at du forbereder dig skemalagt, i dit team, to lektioner om ugen. Ved individuel forberedelse, har du mulighed for at arbejde hjemmefra.
Visionen for Skibet Skole er, at vi skal blive KLOGERE TIL LIVET SAMMEN. Det arbejder vi hen imod ved at have fokus på kerneopgaven, som er børnenes læring og trivsel.
Ring gerne til Irene Mortensen, på tlf. 2069 1800, hvis du har brug for flere oplysninger.
Ansættelse sker efter overenskomst for lærere m.fl. i folkeskolen. Den forventede startløn på fuldtid og ekskl. pension og undervisningstillæg er 34.885 kr. Det bemærkes, at endelig indplacering, herunder overenskomstgrundlag og lønniveau, fastsættes på baggrund af din uddannelse og kvalifikationer og den konkrete tilbudte barselsvikarstilling på fuldtid.
Vi skal have din ansøgning senest søndag den 25. oktober 2026. Vi holder løbende samtaler, dog senest torsdag den 29. oktober 2026.
Vi indhenter børneattest og offentlig straffeattest.
Vejle Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Overvejer du at flytte til Vejle? Så kan du få hjælp til bosætning. Se mere på www.vejle.dk/tilflytter.