Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Roskilde Kommune søger en bæredygtighedskonsulent til indkøbsafsnittet. Du udvikler og implementerer kategoristrategier og bidrager til at gøre bæredygtige valg lettere i daglige indkøb og kontrakter.
Du arbejder på tværs af klima, indkøb, udbud og data, oversætter strategier til krav, værktøjer og arbejdsgange og følger indsatsen helt til dørs. Stillingen er 3-årig og 37 timer om ugen.
Der lægges vægt på proceskvalitet, engagement og evne til at samarbejde i hele organisationen.
Vil du omsætte ambitiøse klimamål til løsninger, der virker i praksis? Har du blik for samspillet mellem bæredygtighed, offentlige indkøb, data og organisatoriske processer? Og kan du skabe struktur og fremdrift på tværs af fagligheder?
Så er du måske vores nye bæredygtighedskonsulent i Roskilde Kommunes indkøbsafsnit.
Fra klimamål til indkøbspraksis Kommunens indkøb skal i endnu højere grad bidrage til den grønne omstilling. Derfor søger vi en konsulent, der kan udvikle og implementere kategoristrategier og gøre bæredygtige valg lettere i den daglige indkøbspraksis.
Du får en central rolle i krydsfeltet mellem klima, indkøb, udbud, kontrakter, data og adfærd. Sammen med kollegaer og fagområder skal du omsætte strategiske ambitioner til konkrete krav, værktøjer og arbejdsgange - og følge indsatserne helt til dørs.
Stillingen er placeret i indkøbsafsnittet, hvor vi arbejder tværfagligt for at sikre, at kommunens indkøb og kontrakter understøtter organisationens behov, politiske mål og gældende regler. Vi er i gang med en større udvikling med fokus på professionalisering og en mere systematisk integration af bæredygtighed.
Dine opgaver Du skal blandt andet:
Opgaverne spænder fra strategisk udvikling og analyse til praktisk implementering. Du skal derfor kunne bevæge dig sikkert mellem forskellige fagligheder og samtidig holde fokus på konkrete resultater.
Din profil Din uddannelsesbaggrund kan være inden for eksempelvis projektledelse, offentlige indkøb eller bæredygtighed. Det vigtigste er, at du kombinerer faglig viden med stærke kompetencer inden for proces, struktur og implementering.
Vi lægger vægt på, at du:
Som person er du struktureret, handlekraftig og nysgerrig. Du trives med komplekse problemstillinger, hvor løsningen skal udvikles i fællesskab, og du formår at holde både retning, relationer og detaljer samlet. Du følger op og sikrer, at gode intentioner bliver til varige forbedringer.
Vi tilbyder Du får:
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en 3-årig projektansættelse på 37 timer om ugen. Løn og øvrige ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.
Vi ønsker stillingen besat den 1. januar 2027 eller snarest muligt derefter.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder af indkøbsafsnittet Sandy Lykke Lützen på sanllu@roskilde.dk eller telefon 30 84 10 40.
Ansøgningsfristen er 5. november 2026, og vi forventer at holde 1. samtale fredag d. 13. november 2026 og forventeligt 2. samtale tirsdag d. 24. november 2026.
Der indhentes straffeattest og referencer i forbindelse med ansættelse.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.