Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Strib Helhedspleje søger en assisterende leder til at understøtte faglig ledelse, udvikling og drift. Du arbejder tæt sammen med helhedsplejelederen og medarbejderne for at sikre høj faglig kvalitet samt trygge, udviklende rammer for borgerne.
Stillingen kræver sundhedsfaglig baggrund og erfaring med ledelse samt kendskab til dokumentation og Nexus. Mulighed for videreuddannelse og et stærkt lederteam tilbydes.
Brænder du for faglig kvalitet, udvikling og god ledelse? Har du blik for både mennesker og opgaver, og kan du skabe følgeskab gennem tydelig kommunikation, engagement og humor? Så er det måske dig, vi søger.
Du refererer til helhedsplejelederen og indgår i et tæt og tillidsfuldt samarbejde omkring ledelsen af gruppen. Sammen har I ansvaret for at sikre en velfungerende drift, høj faglig kvalitet, fortsat udvikling og et godt arbejdsmiljø – med borgeren først. Stillingen er nyoprettet, og både indhold og ansvarsområder vil løbende blive evalueret og tilpasset i takt med erfaringer, behov og udviklingen i organisationen.
Som assisterende leder får du en central rolle i den faglige ledelse og udvikling af helhedsplejen. Du skal være med til at omsætte faglige mål, kvalitetskrav og nye initiativer til praksis og understøtte medarbejderne i at lykkes med kerneopgaven.
Dine opgaver – i samarbejde med helhedsplejelederen - vil blandt andet være:
Som assisterende leder er du synlig og tilgængelig i hverdagen, og håndterer både planlagte og uforudsete opgaver. Du indgår i et tæt samarbejde med helhedsplejelederen, hvor I understøtter, supplerer og dækker ind for hinanden i ledelsesopgaven.
Strib Helhedspleje består af cirka 55 social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter, terapeuter, ufaglærte medarbejdere og elever.
Vi arbejder med afsæt i helhedsplejens tankegang, hvor borgerens ønsker, ressourcer og mål er omdrejningspunktet, og hvor et rehabiliterende sigte er en naturlig del af indsatsen. Vi vægter høj faglighed, tillid, tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø.
Så glæder vi os til at høre fra dig. Der er ansøgningsfrist søndag d. 29.11.2026, og 1. samtale d. 8.12.2026, og evt. 2. samtale d. 14.12.2026
Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst. Den forventede løn ligger i niveauet 40.000-43.000 kr. pr. måned ekskl. pension, afhængigt af erfaring, kvalifikationer og kompetencer.
Er du nysgerrig på stillingen er du meget velkommen til at skrive til Lis.Rasmussen@middelfart.dk for nærmere information.
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk