A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
KU IT søger en Application Specialist til sektionen Administrative Systemer ved KU IT. Stillingen fokuserer på at drive IT-indsatserne og sikre maksimal udnyttelse af KU IT’s løsninger og services gennem stærkt samarbejde og tværgående arbejde.
Du vil arbejde med Integrationer mellem KU’s systemer og bidrage til fejlsøgning, drifts- og udviklingsopgaver i et tæt samarbejde med andre application specialists og dit team.
Vær med til at drive IT-indsatserne på Danmarks største universitet som Application Specialist i KU IT
Du får ca. 350 dygtige IT-kolleger, hvoraf sektionen består af 17 medarbejdere, der drifter, vedligeholder og udvikler KU’s HR, økonomi, kommunikations-, bygnings-, ITSM- og journalsystem. Samtidig kommer du til at arbejde i et fagligt miljø, hvor tværgående samarbejde, sparring og udvikling bliver vægtet højt, og hvor alle bidrager til Københavns Universitets målsætning om at være et universitet i verdensklasse.
Du bliver en del af en sektion af Application Managers, Specialists og forretningssystemejere med en bred berøringsflade til resten af organisationen. Du kommer bl.a. til at samarbejde med de øvrige afdelinger i Universitetsadministrationen, fakulteter og institutter samt vores interne teknikere og eksterne leverandører for at sikre, at brugerne får maksimalt udbytte af KU IT’s løsninger og services.
Dine arbejdsopgaver og indsatsområder kommer til at spænde vidt. KU IT arbejder med integrationer mellem KU’s systemer, og du vil derfor komme til at opbygge en solid viden om integrationer på tværs af KU’s mange systemer og bistå ved blandt andet fejlsøgning, drifts- og udviklingsopgaver.
Du vil indgå i et tæt samarbejde med de øvrige application specialists samt dit team, som består af en application manager og en eller to application specialists udover dig selv. Eksempler på dine opgaver kunne være:
Du har sikkert flere af nedenstående egenskaber og kompetencer. Måske har du mange års forskellige erfaringer og kan kalde dig ’teknisk generalist’, måske er du nyuddannet indenfor IT og drevet af nysgerrighed og villig til at erhverve dig et generelt kendskab til mange forskellige områder inden for IT.
KU IT leverer og supporterer en bred palet af IT-løsninger til forskning, undervisning og administration på Københavns Universitet. Derudover rådgiver KU IT universitetets ledelse og forskere om alt fra IT-udstyr til IT-sikkerhed og digitalisering. Vores brugere er mangfoldige og tæller 40.000 studerende og 10.000 ansatte på universitetet. Vi garanterer derfor en spændende arbejdsdag, hvor du hver dag bidrager til Københavns Universitets målsætning om at være et universitet i verdensklasse. Ligesom resten af universitetets administration er IT-afdelingen i gang med en større omorganisering og forandring for at administrationen i endnu højere grad end i dag er til gavn for universitetets studerende og ansatte.
KU IT er en familievenlig arbejdsplads med fokus på trivsel og løbende kompetenceudvikling. Der er mulighed for hjemmearbejdsdage, og samtidigt prioriterer vi kollegaskabet højt - bl.a. ved at arrangere fælles morgenmad i sektionen og fredagsbar for hele KU IT. KU afholder sågar en årlig musikfestival for alle ansatte og studerende.
På denne side kan du i nogle korte videoer få indtryk af KU som IT-arbejdsplads og møde repræsentanter fra nogle af de mange faggrupper, der er ansat i KU IT.
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inklusiv frokost. Stillingen besættes efter Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten) med indplacering som fuldmægtig eller specialkonsulent alt efter erfaring og kompetencer, eller Cirkulære af 18.juni 2026 om Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation (LC) og Centralorganisationen af 2010 (CO10) samt Cirkulære om organisationsaftale for IT-medarbejdere (PROSA) i statens tjeneste med indplacering i løngruppe 2 efter anciennitet eller gruppe 3 afhængig af erfaring og kompetencer. Der er mulighed for at forhandle kvalifikaitonstillæg.
Du kan læse mere om lønniveauer i staten på denne side .
Vi søger en application specialist til sektionen Administrative Systemer, som hører under området Digitale Løsninger Administration. Hvis du har spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte sektionsleder Line Møller på 21 32 82 56 eller lmc@adm.ku.dk
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Københavns Universitet har etableret en ny fælles administrativ organisering, som fortsat implementeres.Det indebærer løbende forandringer og udvikling af bl.a. arbejdsgange og samarbejdsflader.