Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
DAB-Lejerbo søger en dygtig afdelingssekretær til Regionskontor Gladsaxe. Du får ansvaret for mødeforberedelser, referater og kvalitetsbevidst skriftlig kommunikation i et team med driftschef, økonomikonsulent og bestyrelseskonsulent.
Du bidrager til beboerhenvendelser, klagebehandling og let sagsbehandling, håndterer leverandører og kommuner samt arkivering og posthåndtering.
Vil du være en del af en administrativ afdeling (Regionskontor Gladsaxe), hvor struktur, service og samarbejde er afgørende for en god hverdag for beboere, bestyrelser og kolleger? DAB-Lejerbo søger en dygtig og engageret afdelingssekretær, der kan skabe overblik, følge op og sikre, at opgaverne bliver løst ordentligt.
Som afdelingssekretær bliver du tilknyttet et alment boligselskab med 19 boligafdelinger. Du indgår i et team med driftschef, økonomikonsulent, driftssekretær og bestyrelseskonsulent, og du samarbejder tæt med øvrige medarbejdere i DAB-Lejerbo, bestyrelser, ejendomskontorer og stabsfunktioner med specialviden inden for blandt andet byggeri, beboerservice og jura.
Vi lægger vægt på åbenhed, humor, ordentlighed og professionel service. Stillingen passer til dig, der trives med mange forskellige opgaver, men som også har blik for kvaliteten i de faste rutiner.
Kan du se dig selv som en del af DAB-Lejerbo, og vil du være med til at forme fremtiden for livet i de almene boligafdelinger?
Vi ser frem til at høre fra dig.
Tiltrædelse senest 1. januar 2027 eller hurtigst muligt.
Arbejdssted : Gammel Køge Landevej 26, 2500 Valby
Om DAB-Lejerbo
DAB-Lejerbo er med 95.000 lejemål i 75 kommuner og mere end 100 boligorganisationer i administration den største aktør i den almene sektor.
Vi er over 400 administrative medarbejdere og 1.200 driftsansatte og har – i en overgangsperiode – hovedkontorer både i Valby og på Frederiksberg.
For os handler boligadministration om mere end bygninger – det handler om menneskers hjem og om at styrke beboerdemokratiet.