Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Danpo A/S søger en engageret afdelingsleder til dagholdet i parteringsafdelingen ved vores produktionsenhed i Aars. Stillingen kræver nærhed til den daglige drift, fokus på trivsel og udvikling i teamet på omkring 80 produktionsmedarbejdere samt to driftsassistenter.
Du leder et stærkt fagligt team, sikrer effektiv bemanding og kompetenceudvikling samt tæt opfølgning på arbejdsmiljø og kvalitet. Vi tilbyder konkurrencedygtig løn og en attraktiv mandskabs- og medarbejderfordelspakke.
Vi leder efter en afdelingsleder til dagholdet i vores parteringsafdeling – måske er det dig? Her får du en central lederrolle tæt på den daglige drift, hvor du både skal skabe overblik, sikre udvikling og være en synlig leder for medarbejderne i en hverdag med højt tempo og mange forskellige opgaver.
Du bliver en del af Operations Aars, som består af mange forskellige faggrupper. Dit nærmeste team består af seks afdelingsledere og en Staff Manager. Sammen arbejder I for at sikre et højt niveau i produktionen – både når det gælder medarbejdertrivsel, udvikling, arbejdsmiljø, kvalitet og optimering. Teamet er energisk, hjælpsomt og præget af humor, ærlighed og en praktisk tilgang til hverdagen.
”Jeg søger en ærlig og oprigtig afdelingsleder, der kan mærke menneskerne omkring sig og samtidig holde retningen i en hverdag, hvor tingene kan ændre sig hurtigt. Kulturen i afdelingen er præget af tempo, godt samarbejde og plads til en frisk bemærkning – men også af ansvarlighed og respekt for hinanden. Den rette leder skal kunne skabe ro, overblik og god energi i teamet”, fortæller Produktionschef Daniel Vraa.
Som afdelingsleder får du en omfattende og driftsnær lederrolle med ansvar for trivsel, udvikling og resultater blandt 80 produktionsmedarbejdere og to driftsassistenter.
Mere konkret får du ansvar for at:
Vi søger en afdelingsleder med godt humør, høj energi og en positiv tilgang til mennesker og opgaver. Du trives i et lederteam, men kan også eksekvere selvstændigt og tage ansvar for dine egne beslutninger.
Det vigtigste er, at du har lyst til at være tæt på produktionen, skabe følgeskab og bidrage til en hverdag, hvor både mennesker og resultater udvikler sig. Har du en uddannelsesmæssig baggrund inden for produktion eller erfaring fra fødevareindustrien, er det en fordel.
Vi tilbyder en fleksibel og attraktiv arbejdsplads med mangeartede opgaver, et stærkt lederfællesskab og mulighed for at præge udviklingen i afdelingen. Derudover har vi en række medarbejdergoder, som blandt andet omfatter sundhedssikring, kantineordning, frugtordning og padelbaner, der er frit tilgængelige på vores lokationer i Aars og Farre.
Som en del af en stor koncern er Danpo en international arbejdsplads, hvor der er fokus på dyrevelfærd, sundhed og gode produkter. Hvis du vil have et indblik i vores kultur og vores dyrevelfærd, kan du her læse om vores familiegårde.
Danpo A/S indgår i fjerkrækoncernen Scandi Standard, der er noteret på Børsen i Stockholm. Koncernen er Skandinaviens største forarbejdningsvirksomhed inden for kylling. Scandi Standard repræsenterer en ledende markedsposition. Vi tilstræber at løfte kyllingekategorien til en stadig højere standard på alle områder.
Grundlagt i 1975
Kollegaer 1100
Department Operations Rolle Production WCW Lokationer Aars Ansættelsesform Fuldtid Shift Dag