Stand out for this role — generate a tailored resume and cover letter in about a minute.
Agerbækhuse søger en synlig og handlekraftig afdelingsleder med solid ledelseserfaring til to huse i et §108-tilbud og kommende flytning til Herfølge. Rolle indebærer daglig ledelse, arbejdsmiljø, økonomi og tæt samarbejde med vagtplanlægger og samarbejdspartnere.
Du har socialpædagogisk baggrund og lederuddannelse; du motiverer, skaber struktur og et godt arbejdsmiljø, samtidig med fokus på sikker drift og trivslen blandt borgere og medarbejdere.
Agerbækhuse er et §108-tilbud med seks huse til 37 borgere samt en §107-aflastningsplads. Borgerne har varige og komplekse psykiske og fysiske udviklingsnedsættelser, og vi er ca. 150 fastansatte og tilkaldevikarer. I maj 2028 flytter vi til nye rammer i Herfølge, og du får en central rolle i at sikre en tryg og veltilrettelagt overgang.
Du får ansvar for den daglige ledelse og drift i to huse, herunder personaleledelse, arbejdsmiljø, faglig kvalitet, økonomi, ressourcestyring og vagtplanlægning. Du følger op på budget og bemanding og sikrer en stabil og effektiv drift i tæt samarbejde med vagtplanlæggeren, den øvrige ledelse og relevante samarbejdspartnere. Du har bagvagtsfunktion max hver 3. weekend.
Et meningsfuldt og udviklende lederjob med stor indflydelse og tæt sparring i ledergruppen på i alt 3 afdelingsledere, med både pædagogisk og sundhedsfaglig baggrund samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af en arbejdsplads med dygtige kollegaer, stærkt samarbejde og fokus på både kvalitet og trivsel.
Har du erfaringen og ambitionen til at skabe tydelig ledelse, stabil drift og fortsat udvikling på Agerbækhuse? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.
Stillingen er på 37 timer om ugen. Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 26. oktober.
I Køge Kommune bliver du en del af en organisation med dedikerede medarbejdere, der hver dag forenes i et fælles mål om at skabe værdi for borgerne. I kommunen ser vi mangfoldighed som en ressource, og ønsker at fremme ligestillingen. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen – uanset køn, etnisk oprindelse, religion, alder eller eventuel funktionsnedsættelse.
Så bliv en del af holdet! Vi tilbyder dig et forskelligartet arbejdsmiljø og en lang række forskellige personalegoder, såsom sociale aktiviteter og adgang til vores feriehuse.
Læs mere om Køge Kommune på www.koege.dk