An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Sweco A/S søger en tydelig og inkluderende afdelingschef for Bæredygtighed.
Du får det overordnede ansvar for at lede og udvikle afdelingen, etablere en stærk kommerciel retning og sikre høj leverancekvalitet sammen med to teamchefer.
Den grønne omstilling stiller nye krav til både offentlige og private bygherrer, forsyninger og industrier. Ambitioner skal omsættes til konkrete beslutninger, dokumentation og løsninger, der kan realiseres i praksis – og som skaber værdi for kunderne og samfundet.
I afdelingen arbejder vi med bæredygtighed tæt på projekterne og tæt på kundernes forretning. Vi rådgiver om bæredygtighedsstrategier, krav og dokumentation og bidrager til at integrere bæredygtige valg i hele projektforløbet. Vi samarbejder på tværs af fagligheder og leverer integreret rådgivning – ofte i samspil med vores ingeniører, arkitekter og specialister på tværs af Sweco.
Som afdelingschef for Bæredygtighed får du det overordnede ansvar for at lede og udvikle afdelingen. Du har to teamchefer som direkte reference, og din vigtigste opgave bliver at skabe retning, rammer og sammenhængskraft, så teamcheferne og deres teams lykkes – med høj trivsel, stærke leverancer og en sund økonomi.
Du får ansvaret for afdelingens samlede udvikling og for at styrke vores position i et marked, hvor bæredygtighed i stigende grad er et konkurrenceparameter, og hvor kunderne efterspørger rådgivning, der både er fagligt stærk og kommercielt relevant.
Dine primære opgaver vil være, at:
Du er en relationel og inkluderende leder, der skaber tillid og tydelighed i din ledelse. Du formår at balancere en hverdag, hvor du både er en nærværende personaleleder, har sikkert overblik over budget og pipeline og navigerer i mange interessenter – både internt og eksternt. Du trives med at være tæt på markedet og med at omsætte strategi til konkrete prioriteringer, handlinger og resultater.
Vi forestiller os, at du:
Det er ikke et krav, men vi ser gerne, at du har erfaring fra rådgiverbranchen og et netværk i relevante markeder.
Så send dit CV via linket. Vi inviterer til samtaler løbende, så søg hurtigst muligt. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os.
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige samfund og byer. Med den samlede viden fra vores 23.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, arbejder vi sammen med kunderne for at fremme den grønne omstilling, øge potentialet fra digitalisering og styrke vores samfund. Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på 31 mia. SEK (2,7 mia. EUR) i 2024. Virksomheden er børsnoteret på Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com 5
Udfyld vores kontaktformular og send os dine spørgsmål, så kontakter vi dig.