Eine Bewerbung, maßgeschneidert für diese Stelle — ein maßgeschneiderter Lebenslauf und ein Anschreiben, die genau zur Stellenanzeige passen.
Energinet søger en administrerende direktør til at sætte retningen i en tid med stigende eltransmissionskapacitet og elektrificering. Rollen kræver strategisk ledelse og erfaring med store transformationsprojekter samt tæt dialog med kunder, myndigheder og internationale partnere.
Du definerer transformationen, prioriteringer og forventninger til tempo og performance, opbygger tillid og sikrer sikkerhed, pålidelighed og langsigtet værdiskabelse i en offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og
Energinet spiller en kritisk rolle i det danske samfund ved at forfølge tre sammenhængende mål: At sikre energiforsyningen og energisuveræniteten, muliggøre den grønne omstilling og øge dansk konkurrenceevne gennem energi til konkurrencedygtige priser og med høj leveringssikkerhed.
Energinet søger en administrerende direktør, der skal sætte retningen for Energinet i en kritisk og omskiftelig tid, særligt i forhold til eltransmissionskapacitet og elektrificering. Efterspørgslen efter kapacitet vokser hurtigt som følge af elektrificering og vedvarende energiproduktion, og efterspørgslens omfang og tempo har blotlagt betydelige udfordringer inden for planlægning, eksekvering og kundeleverancer. Der skal leveres en stor indsats fra Energinets side for at udbygge elsystemet markant og udnytte den eksisterende kapacitet maksimalt. Det kræver såvel nye tekniske, markedsmæssige og digitale løsninger som et langt tættere samarbejde med kunder, myndigheder og øvrige interessenter. Samtidig skal Energinet opbygge en kommende brintinfrastruktur i Danmark, og udvikle et stadigt grønnere gassystem.
Energinet søger en erfaren topleder, der har erfaring som administrerende direktør eller C-level i store virksomheder, gerne med større capex-projekter. Et kundefokuseret mindset er en nødvendighed og du skal have en stærk forretningsforståelse, men ikke nødvendigvis fra energisektoren. Og så skal du være i stand til at gennemføre store transformationsprocesser og løfte performance samt eksekveringskraft i en kontekst med høj operationel, økonomisk og regulatorisk kompleksitet.
Det er Energinets bestyrelse, der ansætter den administrerende direktør. Processen drives af et ansættelsesudvalg, ledet af bestyrelsesformand Tommy Ahlers.
Energinet samarbejder med Egon Zehnder i rekrutteringsprocessen.
Da Energinet løser samfundskritiske opgaver, udfører vi baggrundstjek forud for ansættelsen. Det er en forudsætning for ansættelse, at dit baggrundstjek er foreneligt med ansættelse i Energinet. Baggrundstjekket gennemføres desuden én gang årligt.
Jobbet kræver desuden, at du kan opnå og opretholde sikkerhedsgodkendelse. På PET's hjemmeside kan du læse mere om sikkerhedsgodkendelse.
Energinet er en selvstændig offentlig virksomhed under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Vi ejer og udvikler el- og gasnet i Danmark for at indpasse mere vedvarende energi, opretholde forsyningssikkerhed og sikre lige markedsadgang til nettene.
Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål, hvor vi forsyner Danmark med el og gas, og omstiller energisystemet til grøn energi.
For at lykkes med den opgave, skal vi have dygtige og engagerede medarbejdere. Derfor har vi skabt rammer, hvor udvikling prioriteres, nye idéer bliver taget alvorligt, og der er balance mellem arbejde og privatliv. Vi kalder det Energi til mere, og du kan blive endnu klogere på det her