A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Slagelse Kommune søger en administrativ medarbejder til Hjælpemiddelområdet i Sundhed og Ældre. Du får ansvar for driftsopgaver inden for økonomi, administration og service og arbejder tæt sammen med ledere, terapeuter og kolleger.
Stillingen byder på stor selvstændighed og tværgående samarbejde. Stillingen kræver en relevant administrativ uddannelse samt erfaring med faktura, budgetopfølgning og administrative systemer.
Vil du være med til at sikre, at hverdagen fungerer i et af kommunens vigtige velfærdsområder, og er du skarp til tal og økonomi?
Vi søger en engageret og struktureret administrativ medarbejder til Hjælpemiddelområdet i Sundhed og Ældre i Slagelse kommune. Du bliver en central del af den administrative understøttelse af området og får en hverdag med mange forskellige opgaver inden for økonomi, administration og service.
Hos os får du en selvstændig rolle med stor kontaktflade til ledere, terapeuter, administrative kolleger, kolleger på Hjælpemiddeldepotet og samarbejdspartnere på tværs af kommunen.
Som administrativ medarbejder vil du få ansvar for en række løbende driftsopgaver samt ad hoc-opgaver. Du bliver en vigtig støtte for både ledelse og medarbejdere og er med til at sikre, at vores administrative processer fungerer effektivt.
Stillingen indeholder både rutineprægede driftsopgaver og mere komplekse opgaver, hvor du selv skal skabe overblik og sikre fremdrift.
Hjælpemiddelområdet er en del af Sundhed og Ældre i Slagelse Kommune. Vi arbejder for at skabe de bedste løsninger for borgerne og lægger vægt på høj faglighed, ordentlighed og godt samarbejde.
Du bliver en del af et hjælpsomt og uformelt fællesskab bestående af terapeuter, administrative medarbejdere, depotmedarbejdere og ledelse. Vi lægger vægt på ordentlighed, samarbejde og humor i hverdagen, og vi hjælper hinanden, når der er travlt og har fokus på at skabe de gode løsninger sammen.
Slagelse Kommune ser mangfoldighed som et aktiv og menneskers forskellighed som en resource. Derfor opfordres alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge ledige stillinger.
Stillingen er på mellem 30 og 37 timer ugentligt afhængigt af kandidatens ønsker, og ønskes besat pr. 1. januar 2027.
Arbejdssted er Industrivej 9, 4200 Slagelse.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Vi gør opmærksom på at vi inden ansættelse indhenter straffeattest og referencer.
Samtaler forventes afholdt den 24. november 2026.
Industrivej 9
4200 Slagelse
Danmark
Karen Jørgensen, Områdeleder af Hjælpemiddelområdet