Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Aarhus Kommune søger en engageret administrativ medarbejder til Fællesfunktionen i Sundhed, Børn og Unge. Stillingen er på 30-34 timer og placeres primært i Grøndalsvej 2, 8260 Viby J, med mulighed for møder på andre kontorer.
Arbejdet indebærer generel administration, personaleadministration, it og bogføring for Sundhedsplejen, Børneterapien og Fællesfunktionen. Du bliver en del af et lille team og vil have ansvaret for koordinering, mødehåndtering, referater og lønændringer i SD.
Vi søger en engageret, selvstændig og serviceminded administrativ medarbejder på 30-34 timer med godt overblik, struktur, gode samarbejdsevner, flair for IT og gode skriftlige formidlingsevner til Fællesfunktionen i Sundhed, Børn og Unge.
Stillingen som administrativ medarbejder er i vores mindre, men tætte administrative fællesskab. Du bliver en del af et team af to administrative medarbejdere og en økonom, der har ansvar for generel administration, personaleadministration, it og bogføring for Sundhedsplejen, Børneterapien og Fællesfunktionen. Dertil varetages også økonomistyring for hele Sundhed. Det er et team, hvor vi hjælper hinanden og sparrer fagligt og vi har selvfølgelig fokus på at hjælpe dig godt i gang.
Vi vil i forbindelse med din opstart beslutte, hvem i teamet, der løfter hvilke opgaver, og er derfor interesserede i at høre, hvilke opgaver, du har erfaring med og interesse i. Listen herunder er derfor udtryk for en overordnet liste, der bredt beskriver opgaverne.
De administrative opgaver i Fællesfunktionen består primært af:
Øvrige mindre opgaveområder:
Faglig og erfaringsmæssig
Personligt
Du får muligheden for at blive en del af en velfungerende afdeling med ca. 20 kolleger, hvor mange forskellige faggrupper arbejder sammen. Vi er en afdeling med masser af engagement, høj faglighed og en fælles mission: at skabe en sund og trivselsmæssig hverdag for Aarhus’ børn og unge.
Kan du se dig selv, som en del af det, skal du vælge os.
Stillingen ønskes tiltrådt 1. januar 2027. Stillingen opslås til 30-34 timer/uge. Løn- og ansættelsesforhold er efter gældende HK-overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Dit primære arbejdssted vil være Grøndalsvej 2, 8260 Viby J. Der kan dog være møder og enkelte opgaver på vores andre kontorer.
Sundhed er en del af Pædagogik, Organisation og Sundhed i Magistratsafdelingen for Børn og Unge. Afdelingen beskæftiger sig med at fremme fysisk og mental sundhed samt trivsel hos byens børn og unge. Det sker dels gennem forebyggende indsatser, dels ved at yde hjælp til særligt udsatte børn og unge. Sundhed repræsenterer en stor bredde af fagligheder: Sundhedsplejersker, kommunale Børn og Unge-læger, fysio- og ergoterapeuter, musikterapeuter, pædagogiske konsulenter, akademiske konsulenter og administrative medarbejdere.
Sundhed består af ca. 200 medarbejdere, som er placeret henholdsvis i Sundhedsplejen opdelt i fem områder, Børneterapien samt Fællesfunktionen. I Fællesfunktionen vil din opgave som administrativ medarbejder både indeholder opgaver i Fællesfunktionen og hele Sundhed.
Du kan desuden læse mere om Sundhed på kommunens hjemmeside: Pædagogik, organisation og sundhed.
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte ansættende leder Lasse Hønge Flarup lahofl@aarhus.dk; telefon: 2366 5666.