Turn this role into an interview — a resume and cover letter built around what this employer wants.
Odense Kommune søger en administrativ konsulent til fritids- og foreningsområdet. Du vil håndtere sagsbehandling og drift af administrative processer, vejlede foreninger og frivillige samt deltage i udviklingen af rammerne for fritidslivet i Odense.
Stillingen er fuldtid i Fritidssekretariatet med fokus på service og koordinering mellem foreninger, skoler og byens faciliteter. Ansøgning frist 18. oktober 2026.
Vil du være med til at gøre det lettere at være forening i Odense?
Fritidslivet er en afgørende del af den velfærd, som odenseanerne oplever i hverdagen. Gennem foreninger, frivillighed, fællesskaber og bevægelse skabes trivsel, deltagelse og tilknytning til byen. I Fritidssekretariatet arbejder vi for, at foreningerne kan bruge deres kræfter på det, de er bedst til: at skabe gode fritidstilbud og stærke fællesskaber. Derfor søger vi en konsulent, der brænder for god service, administration og samarbejde med foreningslivet, og ikke mindst vil bidrage til, at kommunens indsatser skaber størst mulig værdi for både borgere, foreninger og Odense som helhed.
Du bliver en del af Fritidssekretariatet, hvor vi arbejder i krydsfeltet mellem drift, udvikling, politik og samarbejde med byens mange foreninger og aktører. Du skal være med til at sikre, at vores møde med foreningerne, drift og booking af faciliteter samt administrative processer fungerer smidigt og effektivt til gavn for byens mange foreninger og aftenskoler.
Stillingen har et stærkt administrativt fokus. Du bliver en vigtig del af den daglige drift og skal være med til at sikre, at foreninger og borgere oplever en professionel, hjælpsom og løsningsorienteret kommune.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
Du får en hverdag med mange kontaktflader, hvor du både skal kunne håndtere konkrete driftsopgaver og bidrage til at udvikle områder og optimere processer, så de bliver mere enkle og brugervenlige.
Fritidssekretariatet er en del af By- og Kulturforvaltningen i Odense Kommune. I By- og Kulturforvaltningen arbejder vi for at skabe en by, man ikke vil gå glip af. Vi udvikler rammerne for det gode liv i Odense og skaber løsninger i tæt samarbejde med borgere, foreninger og andre aktører.
I Fritidssekretariatet arbejder vi for at skabe de bedst mulige rammer for et aktivt fritidsliv i Odense. Det gør vi gennem samarbejde med byens mange foreninger, frivillige, faciliteter og fællesskaber. Samtidig arbejder vi strategisk med, hvordan fritidslivet kan bidrage til sundhed, trivsel, integration, bosætning, byliv og stærke lokalsamfund. Vi står i en spændende tid, hvor vi både skal understøtte byens nuværende haller, boldbaner, rekreative områder, svømmehaller og samtidigt arbejde for endnu flere faciliteter, så odenseanerne får muligheden for at dyrke fritidslivet.
Du bliver en del af et fagligt stærkt team med forskellige baggrunde og kompetencer. Hos os er samarbejde, faglig nysgerrighed og lysten til at gøre en forskel for fritidslivet, det der binder os sammen.
Vi forestiller os, at du:
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med frivillighed, folkeoplysningsområdet eller administration af faciliteter, men det er ikke et krav.
Hos os får du mulighed for at arbejde med et af de områder, der har størst betydning for borgernes hverdag. Du bliver en del af et område med stor politisk bevågenhed og mange samarbejdsrelationer, hvor du får mulighed for at præge udviklingen af fritidslivet, såvel som byen.
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse 1. december 2026 eller tidligere. Stillingen er tidsbegrænset i Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Stillingen er placeret i Fritid i afdelingen Kultur, Fritid og Stab i By- og Kulturforvaltningen.
Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Funktionsleder for Fritidssekretariatet Katrine Have Damgaard 24 21 90 29 eller kahd@odense.dk
Ansøgningsfrist er den 18. oktober 2026. Vi forventer at afholde 1. samtaler fredag den 23. oktober og eventuelle 2. samtaler mandag den 26. oktober.