A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Region Nordjylland søger en AC-fuldmægtig til Beredskabsenheden. Du får en central rolle i implementeringen af CER-loven og ledende projektopgaver, hvor du understøtter beslutningsprocesser, styrer fremskridt og samarbejder tæt med Sundhedsstyrelsen.
Du vil deltage i tværgående projekter, udarbejde analyser og sikre koordinering på tværs af enheden, samtidig med at du bidrager til den strategiske udvikling og daglig drift. Arbejdet foregår i Aalborg med mulighed for hjemmearbejde efter aftale.
Vil du være med til at styrke Region Nordjyllands samlede kriseparathed? Motiveres du af at drive projekter og udviklingsopgaver i en stor, politisk organisation – og kan du navigere i spændingsfeltet mellem strategi, projektledelse og beredskab? Så er du godt på vej til at blive vores nye kollega.
Vi søger en erfaren AC-fuldmægtig til en nyoprettet stilling i Beredskabsenheden, hvor du bl.a. vil få en nøglerolle i at implementere ny lovgivning og skærpede krav til vores robusthed i tæt samarbejde med enhedens øvrige medarbejdere.
I Region Nordjyllands Beredskabsenhed arbejder vi med beredskabsplanlægning og robusthed på tværs af hele organisationen.
Vi udvider enheden og derfor søger vi nu en kollega med talent for at lede og gennemføre projekter og udviklingsopgaver.
Vi er en lille enhed, hvor vi samarbejder tæt om opgaverne og har en alsidig hverdag med korte kommunikationsveje, høj faglighed og løbende sparring med hinanden. Enheden har ansvaret for at Region Nordjylland implementerer og efterlever nationale krav til sundhedsberedskabet og ny lovgivning inden for bl.a. modstandsdygtighed (CER-loven) og forsyningssikkerhed. Derudover har er vi ansvaret for regionens sundhedsberedskabsplan, som er et centralt styringsdokument for det samlede beredskab.
Vi holder til på Hjulmagervej i Aalborg sammen med Den Præhospitale Virksomhed, og du vil blive en del af et mindre team og med beredskabschefen som nærmeste leder.
Som AC-fuldmægtig får du en bred opgaveportefølje, hvor du vil få rig mulighed for at bruge dine faglige kompetencer. En af dine første opgaver vil være i rollen som projektleder på implementeringen af Lov om kritiske enheders modstandsdygtighed (CER-loven), hvor du bl.a. vil få til opgave at understøtte beslutningsprocesser i styregruppen, sikre fremdrift på de konkrete initiativer og varetage kontakten til Sundhedsstyrelsen, som er kompetent myndighed på området.
Derudover vil der også være opgaver, hvor du skal:
Opgaverne kan variere over tid – beredskabsområdet er dynamisk, og du vil få mulighed for at præge retningen med dine kompetencer.
Vi søger en kollega med en stærk akademisk baggrund og solid erfaring med projektledelse. Du har tidligere arbejdet i fx kommune, stat eller region og har indsigt i de sagsgange og beslutningsprocesser, som anvendes i offentlige organisationer. Vi ser også gerne, at du er i stand til at koordinere og gennemføre dine opgaver med øje for dagligdagen i klinikken og fællesadministrationen.
Du er velkommen til at kontakte beredskabschef Kasper Skytte med spørgsmål om indhold i jobbet, ansættelse i Beredskabsenheden, Region Nordjylland som arbejdsplads mv. Send SMS til 40 31 78 20, så ringer jeg tilbage eller skriv en e-mail til k.skytte@rn.dk.
Ansøgningsfristen er søndag d. 1. november 2026 med tiltrædelse 1. januar 2027 – eller snarest derefter.
Der vil være to samtalerunder til stillingen, som finder sted den 11. november og den 17. november 2026. Begge samtaler finder sted i Regionshuset på Niels Bohrs Vej i Aalborg Øst. Er du forhindret i at deltage i samtaler de listede dage, beder vi dig gøre opmærksom på dette i din ansøgning.
Som en del af bedømmelsen vil kandidater, der indkaldes til anden samtale, skulle gennemgå en test samt blive bedt om at forholde sig til en case. Dine testresultater og den mundtlige besvarelse vil indgå i den samlede vurdering af hver kandidat.
Ved tilbud om ansættelse indhenter vi straffe- og børneattest. Herudover forudsætter ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsen.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for akademikere ansat i regioner mv. indgået med de relevante AC-organisationer.
Som led i reglerne om løngennemsigtighed har du ret til at få oplysninger om den forventede startløn for jobbet.
På Region Nordjyllands hjemmeside finder du oplysninger om lønniveauer fordelt på stillinger og overenskomster samt Region Nordjyllands lønpolitik, der beskriver de objektive og kønsneutrale kriterier, som ligger til grund for lønfastsættelsen.
Hvis oplysningen om lønniveauet endnu ikke er tilgængeligt på hjemmesiden, vil du modtage det på anden vis inden en eventuel ansættelse.
Find oplysningerne på Regionen som arbejdsplads .
I Region Nordjylland søger vi hele tiden nye dygtige kolleger, der sammen med os vil arbejde for, at de nordjyske patienter og borgere er i gode hænder. Du bliver en del af et fællesskab med 15.000 kolleger på hospitalerne, det nære sundhedsvæsen, det præhospitale beredskab – og inden for de specialiserede sociale tilbud, regional udvikling og i administrationen. Vi er stolte af vores faglighed og samarbejde på tværs af hele organisationen.
Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
På Job i Region Nordjylland kan du læse mere om os og få et overblik over ansættelsesprocessen trin-for-trin.
Region Nordjylland
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst