A complete application in a minute — tailored resume and cover letter, ready to send.
OPUS i Aalborg Universitetshospital søger en psykolog, der brænder for tidlig indsats ved psykoselidelser og kan bidrage i et tværfagligt ambulatorie. Stillingen omfatter udredning af kognitive og socialkognitive funktioner og tæt opfølgning af patienter med nydebuteret psykose.
Vi arbejder med kognitive adfærdsterapeutiske principper og tilbyder gruppeprogrammer samt støtte til uddannelse og arbejdsmarkedsdeltagelse. Der forventes engageret inddragelse af pårørende og samarbejde i teamet.
- Fokus på kognitiv og socialkognitiv udredning og primærbehandlerfunktion
OPUS er et specialiseret ambulant tilbud under Aalborg Universitetshospital for unge voksne mellem 18 og 35 år med nydebuteret psykose inden for skizofrenispektret (F20-F28).
Alle patienter tilknyttes til primærbehandler, som er den gennemgående person i et behandlingsforløb. Vores indsats er helhedsorienteret og tværfaglig med fokus på tidlig indsats og støtte til mestring i hverdagen.
En fast del af vores behandlingstilbud er psykologisk udredning af kognitive og socialkognitive funktioner. Udredningen kan bidrage til at målrette behandlingen og danne grundlag for anbefalinger i forhold til uddannelse og arbejde. De tests vi anvender primært er RBANS, Trailmaking, Ordmobilisering, samt TASIT 2, Animerede Trekanter. Du behøver ikke at have erfaring med disse tests. OPUS har aktuelt ca. 140 patienter tilknyttet.
Dertil vil du som primærbehandler have 8-10 patienter, du følger tæt med samtaler hver eller hver anden uge. I forløbet tager vi udgangspunkt i patientens behov og tilbyder bl.a. samtaler, psykoedukation, tilbagefaldsforebyggelse, samarbejde med pårørende og andre aktører. Vi arbejder efter kognitive adfærdsterapeutiske principper. Forløbet indeholder også typisk gruppetilbud. Behandlingen er assertiv, og en del af behandlingen kan foregå i patientens hjem eller nærmiljø, andre samtaler er i ambulatoriet. Geografisk dækker OPUS hele Region Nordjylland, men vi er udkørende fra Aalborg. Stillingen indebærer en høj grad af selvstændigt arbejde, med fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen. Hvis du selv bor i fx Frederikshavn, Hjørring eller Thisted, ville du kunne få 1-2 dage om ugen, hvor du arbejder i ambulatoriet / nærområdet dér.
Du vil blive en del af et team bestående af primærbehandlere - sygeplejersker, ergoterapeuter, psykologer og fysioterapeuter - samt peer-medarbejdere, socialrådgiver, læger, specialpsykologer og lægesekretærer. Tværfagligheden er meget vigtigt for os, og vi gør vores ypperste for at omsætte fagligheden til konkret og virksom hjælp for vores patienter.
Se mere om ambulatoriet på hjemmesiden for psykiatrien.
Vi søger en psykolog, der – ligesom os – er dedikeret til at skabe gode behandlingstilbud til mennesker med psykoselidelser. Du har mod på opgaven, er kreativ og trives med variation i arbejdet. Du kan sætte patientens behov forrest og hjælpe med at finde dén vej, der er bedst for den enkelte.
Vores ønsker, at du har denne profil: