Get more replies from employers
Send a job-specific resume in minutes.
Kræftens Bekæmpelse søger en teknisk dygtig Application Manager til at sikre drift og videreudvikling af vores kritiske it-løsninger som D365 F&O, CatalystOne, LessorSaas og Worklinq.
Du vil arbejde tæt med forretnings- og it-ansvarlige for at rådgive om løsninger og sikre stabil daglig drift, god sikkerhed og overholdelse af standarder i et tværfagligt miljø.
Application Manager til Kræftens Bekæmpelse
Når vi i Kræftens Bekæmpelse arbejder for at forebygge og behandle kræft og støtter mennesker berørt af kræft, kræver det brugervenlige og sikre digitale løsninger. Til dette vigtige formål har vi brug for en teknisk dygtig og erfaren AM’er.
IT-afdelingen i Kræftens Bekæmpelse har ansvar for drift, support og vedligehold af en lang række IT-løsninger, infrastruktur og end-user-computing til omkring 1.000 IT-arbejdspladser. Dertil skal lægges it-løsninger, der understøtter vores omkring 35.000 frivillige.
Vi tilbyder en stilling med spændende faglige udfordringer, hvor din viden og kompetencer løbende udvikles. Alt sammen i et arbejdsmiljø, hvor vi samarbejder på tværs af fagligheder og forretningsområder og hvor vi tager ejerskab for, at vi alle kommer godt i mål.
Som Application Manager får du ansvar for flere af vores forretningskritiske systemer. Det drejer sig om Microsoft Dynamics 365 Finance and Operations, CatalystOne (HR-stamdata), LessorSaas (løndata) og Worklinq (tidsregistrering). Hvilke andre systemer, du evt. også får ansvaret for, afhænger af din profil og erfaring.
Som Application Manager i IT vil du være ansvarlig for:
Om dig
Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund og nogle års erfaring indenfor området. Du har praktisk erfaring med D365 F&O, har indgående kendskab til Microsoft 365 - også gerne SharePoint - og er stærk i AM-rollen generelt. Du har en udpræget teknisk og analytisk sans. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring med HR- og Løn-områderne og kendskab til MS Azure, som er vores strategiske Cloud platform.
Vi forventer, at du:
Du bliver en del af IT-afdelingen, hvor vi er 25 medarbejdere, der sammen har ansvar for vedligehold, support og drift af en lang række IT-løsninger, infrastruktur og IT-arbejdspladser. IT-afdelingen understøtter store dele af forretningens IT-arbejdsgange, så du skal forvente at indgå i samarbejder på tværs.
Der sker løbende udvikling i de forskellige forretningsområder i Kræftens Bekæmpelse. Til eksempel indgår vi i et nystartet projekt omkring udskiftning af CRM. I tæt samarbejde med forskningsenheden er vi i gang med at implementere High Performance Computing og nyt storage til de mange, vigtige forskningsdata. Kunstig Intelligens fylder også mere og mere i hele organisationen.
Vi tilbyder
Du kommer til at arbejde i en organisation med et højt engagement og en vigtig og meningsfuld sag. Du vil indgå i en IT-afdeling præget af både dyb og bred faglighed, engagement og godt humør. Og hvor vi samarbejder og hjælper hinanden på tværs af fagligheder.
Vi arbejder fysisk, digitalt og hybridt alt efter, hvad opgaven kalder på. Du vil få din primære daglige gang på Strandboulevarden på Østerbro, hvor vi prioriterer at spise en god, sund frokost sammen i vores fantastiske kantine. Vil du være en del af vores idrætsforening eller kunstforening, er du meget velkommen.
Du får løn og pension efter overenskomst mellem Kræftens Bekæmpelse og relevant faglig organisation.
Kræftens Bekæmpelse indhenter referencer ifm. ansættelse – f.eks. fra tidligere arbejdsgivere – men altid først efter, at vi har mødt dig og efter aftale med dig. Læs mere i vores privatlivspolitik for jobansøgere, som du finderher .
En ud af tre danskere bliver på et tidspunkt i deres liv ramt af kræft – og to ud af tre bliver pårørende. Med så mange berørte ønsker vi at samle befolkningen i et stærkt og aktivt fællesskab mod kræft, og du kan være med til at gøre en vigtig forskel!
Som forening ser vi værdien af, at vi ikke alle er ens – mangfoldighed gør os klogere og bedre. Derfor opfordrer vi alle, som kan se sig selv i denne stilling, til at søge. Vi er interesseret i dig og dine personlige og faglige kompetencer, og vi glæder os til at høre fra dig.
Vi lover dig, at du vil få gode kolleger, der vil tage godt imod dig og hjælpe dig med at navigere gennem din nye hverdag i vores bredtfavnende organisation og forening.
Vi går højt op i, at du får et spændende og godt arbejdsliv hos os i Kræftens Bekæmpelse med et vigtigt formål samt faglighed, fællesskab og fleksibilitet i mange former. Og så er arbejdstiden naturligvis røgfri!