Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
KU - SUND - PANUM KBH N søger en erfaren webfaglig konsulent til at støtte fire institutter under Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Du vil være tilknyttet webteamet og rådgive om informationsarkitektur, brugervenlighed og målgrupper.
Opgaven omfatter ledelse af processen for overgangen til TYPO3 og integration af webkommunikation på tværs af kanaler, herunder video og billeder. Stillingen kræver evne til at arbejde i en kompleks organisation med mange interessenter.
Du har erfaring fra universitetsverdenen eller en politisk styret organisation.
Du vil blive tilknyttet vores webteam og et af vores tværfaglige kommunikationsteams, der understøtter fire institutter under det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Her får du ansvar for drift, kvalitetssikring og udvikling af institutternes eksterne websider. Du får også en vigtig rolle i at kunne sætte webområdet ind i en sammenhæng med anden kommunikation og rådgive om, hvornår en hjemmeside ikke nødvendigvis er den rigtige løsning.
En anden stor opgave er omlægningen af KU’s hjemmesider til et nyt CMS (TYPO3). Her er din opgave at lede processen samt rådgive om informationsarkitektur, brugervenlighed, målgrupper, sidetyper, webtilgængelighed m.m. for at sikre en smidig og effektiv overgang for institutterne.
I Kommunikation Nørre er vi omkring 20 medarbejdere. Vores primære ansvarsområder er web, intern- og ledelseskommunikation, samt kommunikationsstøtte til events mv. Derudover arbejder vi tæt sammen med andre kommunikationsenheder på KU for at sikre den bedste varetagelse af opgaverne og kommunikationsaktiviteter og -produkter af høj kvalitet, som skaber værdi for kerneforretningen.
Vi er en del af Campusadministration Nørre, som er én af tre campusadministrationer på KU, hvor vi understøtter 7 institutter på det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), 15 institutter og forskningscentre på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (SUND) samt SUND Fakultetet på alle administrative områder.
Arbejdsstedet er på Tagensvej 16 centralt på Nørrebro.
Ansættelsen sker som fuldmægtig i henhold til Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten mellem Finansministeriet og Akademikerne. Der vil være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Du kan læse mere om lønniveauer i staten på www.loenoverblik.dk.
Stillingen er som udgangspunkt fuldtid (37 t/u), tidsubegrænset og med tiltrædelse den 1. marts 2027, hvor en projektansættelse i en lignende stilling ophører.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sektionsleder Ulrich Harre, ulrich.harre@adm.ku.dk , tlf. 93 51 45 42.
Vi ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.
Københavns Universitet har etableret en ny fælles administrativ organisering, som fortsat implementeres. Det indebærer løbende forandringer og udvikling af bl.a. arbejdsgange og samarbejdsflader.