Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Noella søger en Warehouse Manager – Inbound & Logistics til Aalborgs lager, hvor du sammen med den nuværende lageransvarlige dækker drift, ledelse og udvikling af lagerfunktionen. Rollen har et stærkt operationelt fokus og kræver hands-on ledelse og proaktiv optimering.
Du vil arbejde tæt sammen med den anden lagerchef for at sikre en effektiv vareindgang, lagerstruktur og forsyning i overensstemmende flow med outbound-driften og virksomhedens vækst.
Er du klar til at tage ansvar, arbejder du struktureret, og motiveres du af at skabe overblik, flow og stabilitet i en kompleks lagerdrift? Så er det måske dig, vi søger til vores lager i Aalborg.
Hos Noella søger vi en Warehouse Manager – Inbound & Logistic, som sammen med vores nuværende lageransvarlige får en central rolle i den daglige drift og den fortsatte udvikling af lageret. Afhængigt af din erfaring og profil sammensætter vi en ansvarsfordeling, hvor I i fællesskab dækker det overordnede ansvar for drift, ledelse og den langsigtede udvikling af lagerfunktionen.
Vores nuværende setup rummer både pluk- og pallelager, og du bliver en nøgleperson i at sikre, at vareindgang, lagerstruktur og forsyning spiller tæt sammen med den daglige outbound-drift. Rollen har et klart operationelt fokus – med ansvar før og efter pakkeriet – og er afgørende for, at driften kan skaleres i takt med væksten.
Rollen kombinerer hands-on ledelse med ansvar for planlægning, koordinering og løbende forbedringer. Vi forventer fortsat vækst og ser inden for en overskuelig fremtid ind i større lagerfaciliteter. Her får du – i tæt samspil med den anden lagerchef – mulighed for at sætte dit præg på processer, struktur og det samlede lager- og logistiksetup.
Du trives i et miljø med mange snitflader, arbejder proaktivt og bevarer overblikket – også når der er peaks, ændrede cut-offs og højt tempo.
Noella er et internationalt fashion brand med både B2C- og B2B-salg. Vi samarbejder med mere end 1.000 eksterne forhandlere på tværs af mere end 15 markeder – herunder fysiske butikker, marketplaces og webshops. Vores mål er at tilbyde de nyeste trends med fokus på value-for-money til den rette tid og til en bred målgruppe af modeinteresserede piger og kvinder.
Arbejdspladsen er på vores hovedkontor i Aalborg.
Stillingen er fuldtid, og tiltrædelse sker efter aftale – gerne hurtigst muligt, når den rette kandidat er fundet.
Alle ansøgninger behandles fortroligt og vurderes løbende.