Get more replies from employers
Send a job-specific resume in minutes.
BOLIA søger en dynamisk Warehouse Assistant til vores lager i Risskov. Stillingen er deltid (minimum 5 timer om ugen) med primær arbejdstid eftermiddag/aften og lørdage, hvor du står for varemodtagelse, udlevering fra pickup og generel lagerdrift.
Du er en del af et team, hvor alle hjælper hinanden, og der lægges vægt på høj service og ordentlighed. Du har B-kørekort, og truckcertifikat er en fordel; du taler og læser dansk flydende.
Vil du være en del af et succesfuldt team, hvor der sker noget hele tiden? Så er muligheden her. Vi søger en dynamisk Warehouse Assistant, som vil være en del af vores team.Lageret er beliggende i Risskov.
Du vil være en nøglemedarbejder for, at vores lagre i Risskov altid står knivskarp og up to date. Det indbefatter vores interne lager og vores pick-up point, hvor vores kunder afhenter deres nye BOLIA designs.
Der er tale om et deltidsjob på minimum 5 timer i ugen, hvor fleksibilitet og god energi er nøgleord. Du vil være en del af mange processer i BOLIA, og ingen opgaver er for små eller store. I BOLIA hjælper alle hinanden. Vær opmærksom på, at arbejdstiden primært er eftermiddag/aften og lørdage.
I BOLIA arbejder vi efter filosofien ’Always in Beta’. Vi er altid i udvikling, og vi elsker at udfordre os selv. Det trivielle arbejdsrum med stramme hierarkier og strukturer er fortid, og tiden er kommet til det, vi kalder ’New ways of working’, hvor individualiteten og fællesskabet er i fokus.
Hos Bolia får du derfor en hverdag med plads til være lige præcis den, du er. Vi arbejder med flydende arbejdspladser, fleksible arbejdsrammer og samarbejde på tværs af afdelingerne. Vi hylder det sociale – også uden for kontoret, om det være sig et spil badminton, en festlig ginsmagning eller en hyggelig biograftur.
Vi er født i Danmark med naturen og den skandinaviske designarv som vores største inspiration. Og når vi arbejder, er det altid med kreativitet, innovation og bæredygtighed for øje. Vi tager vores ansvar alvorligt, og hver dag fokuserer vi på at tage ansvarlige beslutninger både hvad angår bæredygtighed og kultur. Vi arbejder målrettet efter at skabe en endnu mere mangfoldig og inkluderende kultur, der repræsenterer forskellige baggrunde, perspektiver og erfaringer.
Du finder vores hovedkontor i Aarhus, Danmark og vores konceptbutikker i store dele af Europa. Vi er en global virksomhed, men vi er ikke nogen traditionel møbelvirksomhed. Vi skaber designs, og vi skaber særligt oplevelser, der ikke kun begrænser sig til design. Derfor har vi vores helt egen lyd, økologiske kaffe og duft.
Besøg vores designunivers hvor du kan føle dig hjemme, drømme og gå på opdagelse i vores smukke og rolige omgivelser. Find din nærmeste butik eller mød os på www.Bolia.com .