A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Esbjerg Kommune søger en engageret lærer til S3B i Linje S, Bramming, et fuldtidsvikariat med tiltrædelse 1. januar 2027 eller snarest muligt derefter. Vikariatet varer til sommerferien 2028. Du vil varetage undervisningen i alle fag i klassen fra kl.
8.00-13.00 og være i tæt team med en pædagogmedhjælper. Vi forventer struktureret og kreativ undervisning samt fokus på tillid, tryghed og elevudvikling. Fordel hvis du har erfaring med autismespektrum eller AD/HD og kendskab til mestringsskemaer,
Vittenbergskolen Linje S søger 1 lærer til et fuldtidsvikariat med tiltrædelse den 1. januar 2027 eller snarest muligt derefter. Vikariatet løber frem til sommerferien 2028.
Vittenbergskolen søger en engageret lærer til S3B (2-3 klassetrin) i vores specialundervisningstilbud, Linje S, Bramming. Linje S er for elever, der har behov for et særligt tilrettelagt undervisningsforløb, da de ikke profiterer af undervisning i almene klasser. S3B er pt en mindre børnegruppe på 4 elever. Eleverne på Linje S kan have en kombination af komplekse sociale, emotionelle, kognitive, kommunikative og/eller relationelle vanskeligheder, ofte i form af sammensatte udfordringer og diagnoser.
Vi søger en kollega med en stærk faglig bevidsthed. Du skal være teoretisk velfunderet og være i stand til at omsætte det i praksis. Dine linjefag er ikke så afgørende, men du vil skulle varetage ansvaret for undervisningen i alle fag i den pågældende klasse. Skoledagen er fra 8.00-13.00, og du vil være i klassen sammen med en pædagogmedhjælper i alle lektioner. Det betyder at I er et gennemgående team på 2, der løfter den samlede opgave omkring klassen i fællesskab. Derfor vil I skulle arbejde tæt sammen i dagligdagen, og vi leder derfor efter en kollega, der ser sig selv som en holdspiller, der sætter pris på et tæt og konstruktivt samarbejde i et team.
Det vil være en fordel, hvis du har viden eller erfaring omkring arbejdet med børn med autisme eller/og AD/HD og har kendskab til at udvikle og arbejde ud fra mestringsskemaer.
I det pædagogiske arbejde lægges der vægt på en struktureret og pædagogisk afstemt tilgang for at skabe tryghed og forudsigelighed for eleven.
Vi har fokus på, at alle elever skal blive så dygtige som muligt ud fra deres forudsætninger. Vi arbejder først og fremmest på at skabe tillid og tryghed blandt eleverne, da vi anser dette for at være fundamentet for udvikling og refleksion.
Om dig:
Vi tilbyder:
Vil du vide mere om stillingen og skolen, kan du kontakte afdelingsleder Mouhammad Bashir tlf. 23 31 27 46 eller afdelingsleder Didde-Louise Henriksen tlf. 51 32 58 53
For yderligere information om skolen, henvises til skolens hjemmeside https://skoler.esbjerg.dk/alle-folkeskoler/vittenbergskolen
Ansøgningsfrist:
25. november 2026
Ansættelsessamtaler:
Fredag den 27. november 2026 ml. kl. 13.00-15.00
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst, herunder de gældende bestemmelser om lokal løndannelse. Du kan finde oplysninger om lønniveauet i Esbjerg Kommune via dette link: KRL. Her findes også oplysninger om grundløn og pension. Der kan desuden efter en konkret vurdering aftales kvalifikations- og/eller funktionstillæg afhængigt af stillingens indhold samt dine erfaringer og kvalifikationer.
I Esbjerg Kommune arbejder vi tillidsbaseret og ser menneskelig forskellighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset køn, alder eller etnisk baggrund til at søge stillingen.
Ved ansættelse i stillingen indhentes straffeattest og børneattest.
Går du videre efter ansættelsessamtale, vil der blive indhentet referencer fra nuværende og/eller tidligere arbejdsgiver, hvis du fortsat er i betragtning til stillingen. Du vil blive informeret inden, at der bliver indhentet referencer.