Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Viborg Kommune søger to visitatorer til Visitation Sundhed og Omsorg som vil omsætte værdierne i serviceloven og ældreloven til praksis med borgeren i centrum.
Stillingen kræver ergoterapeut, sygeplejerske eller fysioterapeut med erfaring som visitator, evne til myndighedsrollen og stærk dialog med borgere og pårørende. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med tiltrædelse 1. januar 2027.
Er du ergoterapeut, fysioterapeut eller sygeplejerske? Vi søger to visitatorer til Visitation Sundhed og Omsorg, som vil omsætte servicelovens og ældrelovens værdier til praksis med afsæt i borgerens ønsker, behov og ressourcer med start den 1. janaur 2027.
Vi har fået ekstra ressourcer til at styrke tilstedeværelsen i borgernære teams. Du bliver en del af en varieret hverdag med myndighedsarbejde, borgerkontakt og tværfagligt samarbejde.
Du vurderer borgerens behov for hjælp og støtte til et selvstændigt, meningsfuldt og aktivt hverdagsliv. I dialog med borgere, pårørende og samarbejdspartnere tager du afsæt i borgerens samlede situation, ønsker og ressourcer. Du sikrer retssikkerheden og træffer afgørelser efter gældende lovgivning og Viborg Kommunes serviceniveau. Rollen kræver, at du kan forene din sundhedsfaglige viden med tydelig kommunikation og en sikker myndighedsfaglig vurdering.
Vi arbejder med selvbestemmelse, tillid til medarbejderne, borgernær ledelse, rehabilitering og sammenhængende forløb i samspil med pårørende og civilsamfund. Som visitator bidrager du til at omsætte disse værdier til konkrete løsninger sammen med borgeren og de øvrige fagpersoner. Det indebærer både at have blik for den aktuelle hjælp og for borgerens muligheder for at bevare eller genvinde færdigheder.
Din arbejdsdag veksler mellem hjemmebesøg, samtaler, sagsbehandling og koordinering med samarbejdspartnere. Du løser opgaver både hos borgerne, i distrikterne og på Viborg Rådhus. Her indgår telefon- og udskrivelsesvagter som en del af afdelingens fælles opgaver.
Visitation Sundhed og Omsorg er en del af Omsorgsforvaltningen og består ud over Team Praktisk hjælp og personlig pleje også af Team Hjælpemidler og Hjælpemiddelservice.
Vores kerneopgave er at samarbejde med borgeren om et selvstændigt, meningsfuldt og aktivt liv – hele livet. Vi skaber sammenhængende forløb gennem fælles mål og koordinering af ressourcer og aktiviteter.
Der er tale om to faste stillinger med tiltrædelse den 1. januar 2027.
Stillingerne er på 37 timer ugentligt efter aftale.
Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling. Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, og i henhold til den relevante overenskomst. Du kan finde information om løn på: KRL.
Der vil blive indhentet straffeattest ved ansættelsen.
Viborg Kommune er røgfri arbejdsplads.
Ansættelsessamtaler afholdes onsdag den 25. november 2026.
Har du spørgsmål til stillingerne, opgaverne eller hverdagen som visitator, er du meget velkommen til at kontakte leder Mathilde Kjær Grønbæk på telefon 25 46 84 83.