A complete application in a minute
Tailored resume and cover letter, ready to send.
Viborg Kommune søger en virksomhedskonsulent i Virksomhedsservice til at videreføre og udvikle erhvervsmentorindsatsen i Viborg. Du bliver omdrejningspunkt for match mellem ledige borgere og frivillige erhvervsmentorer og understøtter mentorforløbene gennem dialog og opfølgning.
Stillingen indebærer at udvikle nets og arbejde tæt med virksomheder, borgere og kolleger for at sikre synlige resultater og et stærkt erhvervsmentornetværk samt at formidle relevante tilbud.
Siden 2019 har Den Frivillige Erhvervsmentorindsats i Viborg Kommune hjulpet mere end 340 unge videre i job eller uddannelse. Bag resultaterne står et stærkt netværk af mere end 110 frivillige erhvervsmentorer fra det lokale erhvervsliv. De bidrager med sparring, netværk, motivation og indsigt i arbejdsmarkedet.
Vi søger nu en virksomhedskonsulent, der kan videreføre og udvikle indsatsen. Du bliver tovholder for erhvervsmentornetværket og skal sikre, at mentorer, virksomheder, borgere og kolleger oplever en professionel og værdiskabende indsats.
Du får en vigtig rolle i at drive og udvikle en af Viborg Kommunes stærke brobyggende indsatser mellem borgere og virksomheder.
En central del af jobbet er at skabe de rette match mellem ledige borgere og frivillige erhvervsmentorer. Du bliver omdrejningspunktet i indsatsen og understøtter mentorforløbene gennem dialog, sparring og opfølgning med borgere, mentorer, virksomheder og kolleger.
Samtidig er du med til at sikre fremdrift i indsatsen gennem opfølgning på mål og resultater, udvikling af mentornetværket og opsøgende arbejde over for virksomheder. Du forventes også at være nysgerrig på Jobcentrets øvrige tilbud og bringe relevante muligheder i spil over for virksomheder og borgere.
Stillingen er forankret i Virksomhedsservice, hvor vi arbejder for at skabe værdi for virksomhederne og understøtte dem i deres behov for arbejdskraft. Vi tror på, at god virksomhedsservice skabes gennem stærke relationer, høj faglighed og en oprigtig interesse for virksomhedernes behov.
Derfor arbejder vi tæt sammen med virksomhederne om at finde løsninger på deres arbejdskraftudfordringer, samtidig med at vi ser muligheder og ressourcer i mennesker frem for begrænsninger.
Du bliver en del af et engageret team, hvor vi hjælper hinanden, deler viden og løfter mange opgaver i fællesskab. Selvom du får en særlig rolle omkring erhvervsmentorindsatsen, vil du også indgå i de tværgående opgaver og indsatser, som kendetegner Virksomhedsservice.
Lønnen fastsættes på baggrund af gældende overenskomst og en konkret vurdering af din uddannelse, din dokumenterede erhvervserfaring samt dine faglige og personlige kvalifikationer. Forud for ansættelsen og indgåelse af lønaftalen har du mulighed for at modtage information om startlønnen i den konkrete stilling, Viborg Kommune anvender objektive og kønsneutrale kriterier for lønfastsættelse i overensstemmelse med reglerne om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi og i henhold til den relevante overenskomst. Du kan finde information om løn på: KRL .
Ansøgningsfrist: 26. oktober 2026
Samtaler forventes afholdt den 28. oktober 2026
Tiltrædelse den 1. december eller efter aftale.
Vil du vide mere om, hvordan vi arbejder i Virksomhedsservice, og hvilke indsatser vi skaber sammen med virksomhederne?