An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Hos WeMarket tror vi på, at de største resultater skabes gennem ærlighed, nærvær og tårnhøj ambition. Vi tør være ærlige over for hinanden og vores kunder, fordi en direkte dialog er fundamentet for de rigtige beslutninger.
Som E‑commerce Manager bliver du kulturbærer for denne tilgang, da du skal være den nærværende partner, der proaktivt sikrer, at vi altid leverer det bedste ved at kombinere klassiske marketingdyder med de nyeste teknologiske muligheder.
Du betragtes ofte som kundens eksterne marketingchef. Det er dig, der lægger planen, styrer budgettet og sikrer, at vores specialister arbejder i samme retning mod fælles, målbare KPI’er.
Ansøg nu
Du får ansvaret for din egen kundeportefølje, hvor din fornemste opgave er at maksimere kundens vækst. Du skal ikke nødvendigvis trykke på knapperne i Google Ads, for det har vi specialister til. Du skal beslutte, hvilke knapper der skal trykkes på for at flytte forretningen.
Vi køber ikke ind på floskler om “mange bolde i luften”. Vi søger en profil med struktur, overblik og teknologisk stærk.
Du bliver en del af et hus med +50 eksperter i Ikast, der hver dag arbejder for at skabe vækst for ambitiøse e‑commerce virksomheder.
Lokation: Strøget 38, 7430 Ikast. Opstart: Hurtigst muligt, men vi venter på den rette profil.
Vi vil meget gerne fortælle mere om vores virksomhed og mulighederne i stillingen.
Har du spørgsmål, kan du kontakte vores Business Director, Rasmus Stouby, på mail rst@wemarket.dk, og ønsker du at søge stillingen, kan du via klik på knappen nedenfor starte din ansøgning. Vi holder samtaler løbende.
Ansøg nu
Vi tror på, at vores tilgang til kundesamarbejde – og det værdisæt, vi går til opgaverne med – er opskriften.
Det vigtigste for os er vores kunders forretningsmæssige succes.
Det kræver ofte, at vi siger nej til opgaver, som ikke giver mening.
Det kræver ligeså ofte, at vi er ærlige og insisterende, når vi har noget på hjerte.
Ærlighed er derfor en kerneværdi i WeMarket. Når vi kombinerer vores faglighed, viden og erfaring med vores kunders målsætninger, produkter og strategi i en ærlig dialog, er der ikke grænser for, hvad vi kan nå sammen.
Vores værdimæssige tilgang har for flere hundrede virksomheder vist sig at være en rigtig god katalysator for succes.
Vi kalder det for et digital marketingbureau med speciale i 0% bullshit.
Vi har en mission om, at være det mest anbefalelsesværdige bureau i verden til at afsætte fysiske varer online.
Derudover er vores vision, at have en andel i hver transaktion af fysiske varer online.
Enten gennem direkte kundesamarbejder eller gennem inspiration til branchen.
Læs blandt andet historien om, hvorfor vores stifter, Thomas Haurum, valgte at starte WeMarket.
Det har noget med en dårlig oplevelse og en masse shampoo at gøre.
Læs historien om WeMarket