Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Dansk Omsorgspleje ApS søger en ansvarsfuld SSA til vores udekørende aftenteams i Gribskov og Hillerød. Rollen kræver selvstændighed, faglig sparring og evnen til at bevare overblik i pressede situationer.
Du får faste teams, god introduktion, og mulighed for faglig udvikling i en organisation, der vægter kontinuitet og borgernes tryghed højt.
Dansk Omsorgspleje vokser, og vi søger nu en ansvarshavende social- og sundhedsassistent til vores udekørende aftenteams i Gribskov og Hillerød.
Vi leder efter dig, der har det faglige overblik, kan bevare roen, når noget uventet opstår, og som naturligt bliver den kollega, andre går til, når de har brug for sparring.
Du behøver ikke være den, der fylder mest.
Men du skal være den, man kan regne med.
Som ansvarshavende SSA er du en vigtig faglig ressource for aftenteamet.
Du er den, der skaber overblik, når telefonen ringer, en borger ændrer tilstand, eller en kollega har brug for faglig sparring.
Du skal kunne arbejde selvstændigt og træffe faglige beslutninger – samtidig med at du formår at inddrage dine kolleger og skabe en tryg og professionel aftenvagt.
Hos Dansk Omsorgspleje tror vi på, at høj kvalitet starter med medarbejdere, der føler sig trygge, hørt og værdsat.
Du blir en del af et fast team, hvor du lærer både borgere og kolleger at kende.
Vi tror ikke på, at man skal stå alene med det faglige ansvar.
Derfor har vi fokus på sparring, oplæring og tæt ledelse, så du altid ved, hvor du kan hente hjælp, når en situation kræver det.
Hos os skal du kunne sige:
“Jeg er i tvivl – lad os lige vende det.”
Det ser vi ikke som en svaghed.
Det ser vi somgod faglighed.
Vi arbejder med faste teams, tværfaglighed, rehabilitering, selvbestemmelse og sammenhæng i borgernes forløb.
Som ansvarshavende SSA får du en central rolle i at sikre, at vores faglighed bliver omsat til god og tryg pleje – også når hverdagen ikke går helt efter planen.
Du får samtidig mulighed for at være med til at udvikle Dansk Omsorgspleje og vores måde at arbejde på.
Vi vil mere. Og vi vil gøre det sammen.
Hvis du kan se dig selv i rollen, vil vi meget gerne møde dig.
Kontakt plejedirektør Milad på 30 14 40 48.
Jeg inviterer gerne på en kaffe og en uformel samtale – ikke bare en klassisk jobsamtale.
Vi vil gerne lære dig at kende, høre om dine ambitioner og fortælle dig mere om, hvordan vi arbejder i Dansk Omsorgspleje.
www.danskomsorgspleje.dk
passer på vores borgere – og vi passer også godt på dem, der har borgernes trivsel og tryghed i centrum.