Vil du styrke trygheden for børn og unge? Vi udvider Gadeplan

Odense Kommune

Odense

On-site

DKK 480,000 - 560,000

Full time

2 days ago
Be an early applicant

A complete application in a minute

Tailored resume and cover letter, ready to send.

Get past ATS filters

Benefits offered by this job

Ekstern supervision hver 8. uge
Fleksibel planlægning

Job summary

Odense Kommune søger gadeplans- og relationsmedarbejdere til fuldtidsstillinger i Kriminalpræventive Indsatser. Jobbet fokuserer på opsøgende arbejde for børn og unge i udsatte positioner og kræver stærke relationelle kompetencer og relevant faglig uddannelse.

Stillingen tilsigter 365-dages tilstedeværelse, med skiftende timer eftermiddag/aften og weekender, og løbende koordinering med SSP, politi og andre aktører.

Qualifications

  • Socialfaglig/pædagogisk/sundhedsfaglig uddannelse kræves.
  • Erfaring med kriminalitetsmålgruppen ønskes.
  • Stærke relationelle kompetencer og tværfagligt samarbejde.
  • Erfaring med opsøgende arbejde og gadeplansindsats er en fordel.

Responsibilities

  • Varetage opsøgende gadeplansarbejde ved bekymrende ungegrupperinger.
  • Kontakte unge og vidensdele observationer med samarbejdspartnere.
  • Afholde kriminalitetsforebyggende samtaleforløb med børn, unge og forældre.
  • Dokumentere forløb og progression i sagsbehandlingen.
  • Deltage i koordinerende og forebyggende arbejde ved lokale kriser / uroligheder.

Skills

Socialfaglig uddannelse
Pædagogisk erfaring
Relationelle kompetencer

Education

Socialfaglig uddannelse
Pædagogisk uddannelse
Sundhedsfaglig uddannelse

Job description

Vil du styrke trygheden for børn og unge? Vi udvider Gadeplan

Har du mod på at gøre en forskel for børn og unge i udsatte positioner? Har du passion for kriminalitetsforebyggende arbejde og lyst til at indgå i et stærkt arbejdsfællesskab, hvor faglighed, tillid og fælles ansvar går hånd i hånd? Så er du måske en af vores nye gadeplans- og relationsmedarbejdere i Kriminalpræventive Indsatser.

Vi søger flere gadeplans- og relationsmedarbejdere til fuldtidsstillinger i Kriminalpræventive Indsatser i Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. Vi søger dygtige kollegaer med erfaring fra kriminalitetsmålgruppen, stærke relationelle kompetencer og solid pædagogisk eller socialfaglig erfaring. Vi søger medarbejdere, der motiveres af at gøre en forskel for børn og unge i risiko for kriminalitet, og som kan skabe tillidsfulde relationer til unge, familier og samarbejdspartnere.

Vi søger samtidig kollegaer, som kan se sig selv i en afdeling, hvor vi arbejder ud fra principperne om legitim ledelse. Det betyder, at vi forventer medarbejdere, der tager ansvar for både egne opgaver og den fælles opgaveløsning, bidrager aktivt til samarbejdet og ønsker at være en del af en kultur præget af tillid, faglig nysgerrighed og gensidig respekt.

Derfor udvider vi Gadeplan fra 2027

Odense Kommune har en klar ambition om at styrke den kriminalitetsforebyggende indsats og skabe endnu større tryghed for børn og unge i byen. Derfor udvider vi fra 1. januar 2027 vores gadeplansteam med flere kollegaer.

Styrkelsen skal gøre os endnu bedre i stand til at være til stede der, hvor de unge er, og når behovet er størst. Det gælder blandt andet i eftermiddags- og aftentimerne, i weekender og ferieperioder, ved større arrangementer og i situationer, hvor der opstår bekymrende ungdomsgrupperinger eller hotspots i byen.

Som ny gadeplansmedarbejder bliver du en del af en indsats i udvikling, hvor relationer, opsøgende arbejde, tidlig forebyggelse og tæt samarbejde med blandt andre SSP, politi og øvrige relevante aktører er afgørende. Målet er at forebygge kriminalitet og skabe tryghed, men først og fremmest at komme tidligere i kontakt med børn og unge, som har brug for, at professionelle voksne rækker ud og bliver ved.

Center for Familier og Unge – Odense Kommunes samlede kriminalpræventive indsats

Fra 1. januar 2026 samler Center for Familier og Unge (CFU) Odense Kommunes kriminalpræventive indsatser i én enhed. CFU’s opgave er at hjælpe børn, unge og familier med komplekse udfordringer til et liv uden kriminalitet – med et særligt fokus på at styrke mulighederne for job, uddannelse og selvforsørgelse. Indsatsen mod kriminelle familieklaner er central, og målet er at bryde negativ social arv, så flere børn og unge får en tryg opvækst og reelle muligheder for at lykkes i samfundet.

CFU arbejder helhedsorienteret og tværfagligt på tværs af myndighedsområder og i tæt samarbejde med politi, civilsamfund, virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Indsatsen bygger på Beskæftigelses- og Socialforvaltningens principper om, at borgeren er herre i eget liv, og at alle indsatser – både forebyggende og indgribende – skal understøtte vejen til job og uddannelse. Vi arbejder målrettet med tidlig opsporing, individuelle planer og systematisk prioritering af ressourcer, så effekten af vores arbejde kan måles på, at flere kommer i job, uddannelse og får et godt liv.

CFU’s arbejde tager udgangspunkt i objektive visitationskriterier og en målgruppeafgrænsning, der gør det muligt at håndtere komplekse sager og iværksætte koordinerede indsatser for børn, unge og voksne i de mest udsatte familier. Med centrale styringsværktøjer sikrer vi, at ressourcerne målrettes de borgere, hvor risikoen for kriminalitet er størst, og hvor en koordineret indsats kan gøre den største forskel.

Afsættet i kriminalpræventive indsatser

I kriminalpræventive indsatser arbejder vi med afsæt i, at alle børn og unge har ret til et godt børn- og ungeliv. Alle børn og unge skal have lige og retfærdig adgang til stærke fællesskaber, hvor de har mulighed for at udvikle sig både fagligt, socialt og personligt. I kriminalpræventive indsatser bidrager vi til at sikre de bedste vilkår for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Vi møder alle børn og unge med høje, positive forventninger og med blik for deres udvikling og ressourcer. Nogle børn og unge får brug for noget særligt i en periode og andre i længere tid. kriminalpræventive indsatser har til opgave at tilbyde hjælp, når behovet er der. Vi vil støtte børn og unge i tide og i samarbejde med forældre, familien og deres netværk.

En del af en større sammenhæng

Vi tager ansvar for at inddrage hinanden og drage fordel af forskellige fagligheder, erfaringer, viden og perspektiver for at nå de bedste resultater. Foruden at samarbejde med børn og unge, forældre og familiernes netværk, så rækker vi ud efter erfaring, viden og perspektiver fra samarbejdspartnere fra andre sektorer, virksomheder og foreninger. Vi bidrager også til udvikling uden for vores egen organisation. Ikke mindst som part i det tværsektorielle, kriminalitetsforebyggende samarbejde. Vi tænker sammen - og vi handler sammen.

Sådan arbejder vi i kriminalpræventive indsatser

kriminalpræventive indsatser er en afdeling med høj grad af selvstændighed og stor frihed i opgaveløsningen. Friheden følges dog altid af et fælles ansvar for kerneopgaven.

Vi arbejder ud fra principperne om legitim ledelse. Det betyder, at vi tror på, at de bedste resultater skabes, når ledere og medarbejdere sammen tager ansvar for retning, samarbejde og opgaveløsning. Vi lægger vægt på faglig dialog, ordentlighed, tydelige forventninger og evnen til at bidrage aktivt til fællesskabet.

Vi søger derfor en medarbejder, som:

  • tager ansvar for egen faglighed og udvikling
  • bidrager aktivt til afdelingens læring og udvikling
  • opsøger sparring og deler viden med kolleger
  • kan give og modtage feedback konstruktivt
  • bidrager til psykologisk tryghed og et professionelt arbejdsmiljø
  • forstår, at stærke relationer til målgruppen går hånd i hånd med stærke relationer til kolleger og samarbejdspartnere

Arbejdet kræver selvstændighed, men aldrig alene hed. Vi lykkes bedst, når vi løfter opgaven sammen.

Om jobbet

Som ansat bliver du del af et professionelt team. Du vil i dit arbejde have stor indflydelse på måden, vi løser opgaverne på. Som kandidat til stillingen skal du være fleksibel i forhold til arbejdstiden og indstillet på, at 50 procent af dine timer vil være placeret på skæve tidspunkter, dvs. efter kl. 16.00 på hverdage, om aftenen, i weekender og på helligdage. Det er afgørende, at vi er til stede, når de unge har brug for os – og det er vores målsætning at være opsøgende, understøttende og undersøgende 365 dage om året. Vi arbejder udekørende, og vores besøg er ofte i den unges eller forældrenes hjem, på uddannelsessteder, frivillige tilbud mm. Vi arbejder selvtilrettelæggende og planlægger vores aftaler, så det passer ind i den unges hverdag med skole og job, hvorfor 1:1 kontakten med de unge typisk vil være om eftermiddagen og aften.

Vi søger en kollega, som bl.a. skal:

  • Varetage opsøgende gadeplansarbejde, hvor der er bekymrende/problemskabende ungegrupperinger
  • Kontakte de unge, der vækker bekymring og efterfølgende videns dele observationer med samarbejdspartnere
  • Afholde kriminalitetsforebyggende samtaleforløb med børn, unge og deres forældre, hvor du også samarbejder med barnets og/eller den
  • unges skole, og metodisk sikrer dokumentation af forløb og progressionen. Samtaleforløbene er målrettede og forløber over en kort
  • tidshorisont
  • Arbejde i længere udviklingsprocesser som professionel støtte- og kontaktperson, herunder sikre dokumentation og koordinering
  • Deltage i det koordinerende og forebyggende arbejde ved lokale og by dækkende kriser/uroligheder (hotspots) hvor der er børn og unge
  • involveret
  • Deltage i formidlingen af erfaringer og viden på tværs af organisationen, så den kriminalitetsforebyggende indsats bliver kendt af
  • relevante parter
  • Deltage i udvikling af indsatser og medvirke til godt samspil mellem individindsatser, specifikke og generelle forebyggelsesindsatser

Som relations- og gadeplansmedarbejder bliver du en vigtig del af afdelingens samlede kriminalpræventive indsats. Du forventes at kunne arbejde selvstændigt og træffe beslutninger i komplekse situationer, samtidig med at du aktivt bidrager til den fælles refleksion, videndeling og udvikling af indsatsen. Vi forventer, at du ser dig selv som en del af et forpligtende arbejdsfællesskab, hvor vi hjælper hinanden med at lykkes i opgaven.

Vi tilbyder dig
  • En mangfoldig arbejdsplads med forskellige faggrupper
  • Engagerede kolleger med høj faglighed
  • Et arbejdsmiljø præget af struktureret faglig sparring, humor og støtte
  • Ekstern supervision hver 8. uge
  • Frihed og fleksibilitet til selvstændig planlægning
  • En afdeling med fokus på legitim ledelse, høj grad af medindflydelse, tydelige forventninger og et stærkt professionelt fællesskab, hvor vi lykkes gennem samarbejde og fælles ansvar for kerneopgaven
Forventninger til dig
  • Du har en socialfaglig, pædagogisk eller sundhedsfaglig uddannelse, eksempelvis som socialrådgiver, pædagog, lærer, ergoterapeut
  • eller lignende
  • Du har erfaring med kriminalitetsmålgruppen. Dette er en forudsætning for at komme i betragtning til stillingen
  • Du er nysgerrig på mennesker og ønsker at forstå deres livssituation og perspektiver
  • Du har erfaring med tværfagligt og tværsektorielt samarbejde
  • Du kan samarbejde med både professionelle aktører og private netværk omkring barnet eller den unge
  • Du kan skabe tillidsfulde relationer og samtidig fastholde en tydelig faglig retning
  • Du kan bevare overblik i en omskiftelig hverdag med komplekse problemstillinger
  • Du tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs
  • Du er fleksibel og indstillet på arbejde i eftermiddags-, aften- og weekendtimer
  • Du kommunikerer professionelt både mundtligt og skriftligt
  • Du har kørekort og er indstillet på at være en mobil del af indsatsen
Derudover forestiller vi os, at du
  • Motiveres af at arbejde opsøgende på gadeplan
  • Har lyst til at møde unge i udsatte positioner med respekt, nysgerrighed og vedholdenhed
  • Besidder stærke relationelle kompetencer
  • Kan omsætte faglig viden til konkrete handlinger og indsatser
  • Har teoretisk indsigt i ungdomsliv, tilhørsforhold, marginalisering, fællesskaber og mental sundhed
  • Har metodiske kompetencer til at understøtte positive forandringsprocesser
  • Kan navigere i krydsfeltet mellem forskellige interesser, perspektiver og dagsordener
  • Kan se og analysere komplekse problemstillinger fra flere perspektiver
  • Har høj grad af selvindsigt og kan stå tydeligt i konfliktfyldte situationer
  • Bidrager aktivt til samarbejde, faglig refleksion og fælles læring
  • Kan give og modtage feedback konstruktivt
  • Bidrager til psykologisk tryghed og et professionelt arbejdsmiljø
  • Ser medarbejderskab som et aktivt ansvar og bidrager positivt til afdelingens kultur og udvikling
  • Har vilje og evne til løbende kompetenceudvikling
Vil du vide mere?

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at sende en mail til afdelingsleder Lars Rath Kølstrup på larko@odense.dk eller via telefonisk kontakt på tlf. 51 19 41 27.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen aflønnes efter gældende overenskomst. Det forventede lønniveau oplyses inden en eventuel samtale og afhænger af erfaring og kvalifikationer.

Stillingerne ønskes besat hurtigst muligt eller senest den 1. januar 2027.

Det praktiske

Ansøgningsfrist er søndag den 22. november 2026. Samtaler forventes afholdt onsdag den 25. november 2026.

Get your free, confidential resume review.

or drag and drop your file here.

Similar jobs

Similar jobs worth comparing

Afdelingsleder til ny Kriminalpræventiv Enhed - Center for Tværfaglig Forebyggelse, Aalborg Kommune
Afdelingsleder til ny Kriminalpræventiv Enhed - Center for Tværfaglig Forebyggelse, Aalborg Kommune

Aalborg Kommune • Aalborg

On-site
DKK 900,000 - 1,300,000
Ny enhed
Ledelsesteam
Tværfagligt samarbejde
+2
Afdelingsleder til ny Kriminalpræventiv Enhed - Center for Tværfaglig Forebyggelse, Aalborg Kommune
Afdelingsleder til ny Kriminalpræventiv Enhed - Center for Tværfaglig Forebyggelse, Aalborg Kommune

www.aalborg.dk • Aalborg

On-site
DKK 650,000 - 900,000
Børne- og ungerådgivere til Børne- og Familierådgivningen
Børne- og ungerådgivere til Børne- og Familierådgivningen

Familierådgivningen • Thisted

On-site
DKK 420,000 - 540,000
Nyoprettet konsulentstilling til understøttelse af lederteamet i Familie- og Handicapafdelingen, Hjørring kommune.
Nyoprettet konsulentstilling til understøttelse af lederteamet i Familie- og Handicapafdelingen, Hjørring kommune.

Dansk Socialrådgiverforening • Hjørring

On-site
DKK 540,000 - 680,000
Børne- og ungerådgiver til Ungeteamet i Familierådgivningen
Børne- og ungerådgiver til Ungeteamet i Familierådgivningen

Haderslev Kommune • Haderslev Kommune

On-site
DKK 420,000 - 560,000
Vil du gøre en forskel for børn med funktionsnedsættelser og deres familier? Vi søger Børne- og Ungerådgiver til vores børnehandicapteam
Vil du gøre en forskel for børn med funktionsnedsættelser og deres familier? Vi søger Børne- og Ungerådgiver til vores børnehandicapteam

Faxe Kommune, Adm.bygning • Haslev

Hybrid
DKK 420,000 - 540,000
Vil du være socialrådgiver i et velfungerende børneteam, hvor du aldrig står alene med de svære beslutninger?
Vil du være socialrådgiver i et velfungerende børneteam, hvor du aldrig står alene med de svære beslutninger?

Vil du gøre en reel forskel for udsatte børn og familier? • Nordfyns Kommune

On-site
DKK 420,000 - 520,000
Introduktion
Spændende arbejde
Sagssupervision
+5
Erfaren kontaktperson til Familiehuset
Erfaren kontaktperson til Familiehuset

Hillerød Kommune • Denmark

On-site
DKK 420,000 - 540,000
Fleksibel arbejdstid
Meningsfuld konsulentstilling til arbejdet med velfærdskriminalitet hos Udbud og Kontraktstyring
Meningsfuld konsulentstilling til arbejdet med velfærdskriminalitet hos Udbud og Kontraktstyring

Odense • Odense

Hybrid
DKK 550,000 - 750,000
Skarp Beskæftigelsesrådgiver med blik for tidlig indsats søges til aktivitetsparate borgere
Skarp Beskæftigelsesrådgiver med blik for tidlig indsats søges til aktivitetsparate borgere

Dansk Socialrådgiverforening • Ringsted Kommune

On-site
DKK 550,000 - 700,000
Fleksibel hverdag
Flextid
Fleksibel fredag
+1
Top locations