Una candidatura completa en un minuto
Currículum y carta de presentación personalizados, listos para enviar.
PET søger en IT-specialist med fokus på Configuration Management til at styrke CMDB og datakvalitet i IT-infrastrukturen. Du vil arbejde tværfagligt med systemejere, serviceejere og tekniske specialister for at sikre robuste processer og pålidelig data.
Du bidrager til at omsætte teknisk forståelse til konkrete arbejdsgange, automatisering og forbedringer, der gør en forskel på tværs af IT-afdelingen. Vi lægger vægt på nysgerrighed, struktur og evnen til at forklare ændringer på dansk.
Et godt overblik over IT-infrastrukturen kræver mere end korrekte data. Det kræver også klare processer, tydeligt ansvar og kolleger, der arbejder sammen om at holde oplysningerne opdaterede.
I PET søger vi en IT-specialist, der kan skabe den sammenhæng. Du får en ny rolle, hvor du skal udvikle vores arbejde med Configuration Management og være med til at sikre, at vores processer fungerer på tværs af IT-afdelingen. Måske har du erfaring med systemadministration, automatisering eller IT Service Management. Du arbejder sandsynligvis allerede med CMDB, men det vigtigste er, at du har teknisk forståelse og kan omsætte den til forbedringer, som andre kan bruge i deres daglige arbejde.
Du skaber sammenhæng mellem systemer, data og processer
I Center for Infrastruktur arbejder vi på at optimere vores IT Service Management og skabe et mere pålideligt overblik over vores IT-infrastruktur. En vigtig del af arbejdet er vores Configuration Management Database (CMDB), som skal give et retvisende billede af vores systemer, komponenter og deres indbyrde relationer.
Din opgave bliver at videreudvikle vores arbejde med Configuration Management og sikre, at de processer, der understøtter datakvaliteten, fungerer i praksis.
Når oplysninger i CMDB'en eksempelvis ikke bliver opdateret korrekt, undersøger du, hvor problemet opstår. Er ansvaret uklart? Mangler der en fælles arbejdsgang? Eller kan en automatisering gøre processen mere pålidelig? Du finder løsningerne i samarbejde med de kolleger, der arbejder med systemerne til daglig, og hjælper med at få forbedringerne forankret.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
Du bliver også en del af vores tværgående procesteam, hvor du sammen med engagerede kolleger arbejder på at forbedre vores procesmodenhed og videreudvikle IT Service Management i PET.
Du får indflydelse på, hvordan vi arbejder
PET arbejder målrettet på at blive mere datadrevet. Derfor skal vi blive endnu bedre til at skabe sammenhæng mellem vores tekniske løsninger, de oplysninger vi har om dem, og de processer der binder det hele sammen.
Du kommer ind i en ny rolle, hvor du får mulighed for at bidrage til, hvordan vi arbejder med Configuration Management fremover. Du skal både være med til at finde de områder, hvor vi kan forbedre os, og omsætte idéerne til arbejdsgange, der fungerer i hverdagen.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med tekniske specialister med forskellige fagligheder. Her er der plads til at diskutere løsninger, udfordre eksisterende praksis og trække på hinandens viden. Du får mulighed for at kombinere din tekniske indsigt med procesudvikling og være med til at skabe forbedringer, der gør en forskel på tværs af IT-afdelingen.
Du har teknisk forståelse og kan få ting til at ske
Der er flere veje ind i stillingen. Du kan eksempelvis have erfaring som systemadministrator, forretningsanalytiker, automation engineer eller med IT Service Management. Du kan også allerede arbejde med Configuration Management og ønske at få større ansvar for processerne omkring det.
Vi søger en kollega, der forstår tekniske sammenhænge, arbejder struktureret og kan få forskellige fagligheder til at arbejde i samme retning.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
Inddrag gerne i din ansøgning, hvis du har erfaring med Configuration Management, CMDB eller ITIL processer som Configuration, Asset og Change Management. Kendskab til automatisering, integrationer, rapportering, governance eller compliance er også relevant.
Hvis du har en ITIL 4 Foundation certificering, bedes du også gøre os opmærksomme på dette i din ansøgning.
Du behøver ikke have arbejdet som Configuration Manager før. Vi lægger vægt på, at du kan kombinere din IT forståelse med evnen til at udvikle processer og skabe samarbejde.
Du er nysgerrig på, hvordan andre arbejder, og udfordrer gerne eksisterende rutiner. Du kan forklare, hvorfor en ændring er nødvendig, og er vedholdende, når nye arbejdsgange skal fungere i praksis.
Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Det kræver IT-profiler at værne om frihed, mennesker og demokrati og PET er en stor IT-arbejdsplads. Her arbejder Java-udviklere, infrastrukturspecialister, netværksteknikere, autodidakte hackere, firewallspecialister og mange andre med en baggrund inden for IT. Nogle har valgt PET for at arbejde med store og komplekse opgaver. Andre faldt for, at vi selv designer mange af vores løsninger fra bunden, udvikler og implementerer dem. Vores kollegaer skal bruge vores arbejde, og vi er med fra start til slut. Endelig har mange af os valgt jobbet for at arbejde med en sag, der er større end profit og timefakturering.
Skab et overblik, andre kan stole på
Når vores data er korrekte, og processerne fungerer, får kollegerne et bedre grundlag for at vedligeholde systemer, gennemføre ændringer og træffe beslutninger. Det er en vigtig del af arbejdet med den IT infrastruktur, der understøtter PET's samfundsopgave.
Hos os får du mulighed for at bidrage til udviklingen af et område, vi prioriterer at udvikle, og arbejde sammen med kolleger, der er engagerede og som lægger vægt på gensidig tillid, samarbejde og videndeling.
Har du teknisk indsigt, forståelse for processer og lyst til at skabe sammenhæng på tværs af IT, så hører vi gerne fra dig.
Ansættelsesforhold
Ansættelsesstart pr. 1. marts 2027. Vi forventer at påbegynde samtaler i uge 50. Du kan læse mere om hele PET's ansættelsesproces på www.PET.dk/job.
Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer.