Une candidature complète en une minute
Un CV et une lettre de motivation personnalisés, prêts à envoyer.
Rebild Kommune søger en byggesagsbehandler til at behandle byggesager indenfor erhverv, institutioner, boliger og småbygninger. Du deltager i forhåndsdialog og vejledning samt tværfagligt samarbejde og bidrager til effektive arbejdsgange.
Stillingen kræver kendskab til plan- og byggelovgivning, evne til at arbejde selvstændigt i et tæt team og stærke skriftlige og mundtlige formidlingsfærdigheder.
Som byggesagsbehandler bliver du en del af et fagligt stærkt opgaveteam, hvor du får en varieret hverdag med stor kontakt til borgere, rådgivere og virksomheder. Vi arbejder tæt sammen på tværs i hele Center Plan, Byg og Vej og med Center Natur og Miljø, som vi bor sammen med.
Vores primære opgaver i Team Byg, hvoraf nogle kan blive dine, afhængig af kompetencer og interesse, er
Vi lægger vægt på høj faglig kvalitet, men også på at møde mennesker i øjenhøjde og finde løsninger gennem dialog. Og så vægter vi godt humør og glimt i øjet, for vi synes, det skal være sjovt at gå på arbejde.
Vi forestiller os, at du har erfaring med byggesagsbehandling eller relevant uddannelsesmæssig baggrund. Måske er du uddannet ingeniør, arkitekt, bygningskonstruktør eller har anden relevant erfaring.
Vigtigst er dog, at du
Hos os får du mere end blot et job. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor vi prioriterer både faglighed, trivsel og fællesskab. Og så tilbyder vi
Team Byg er en del af Center Plan, Byg og Vej. Vi holder til i administrationsbygningen i Nørager sammen med vores kolleger fra Center Natur og Miljø. Tilsammen er vi ca. 70 medarbejdere på adressen.
Her får du en arbejdsplads med udsigt til smuk natur i et nyere og moderne hus, gode parkeringsforhold og nem adgang til og fra motorvejen. Bussen kører til døren. Men vigtigst af alt, får du engagerede og kompetente kolleger, som vil hinanden og samarbejder om at skabe de bedste løsninger for kommunens borgere og virksomheder.
Stillingerne er på fuld tid.
Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling.
Vi tilbyder flextid og mulighed for hjemmearbejde efter aftale.
Tiltrædelse pr 1. januar 2027.
Så er du velkommen til at kontakte funktionsleder Signe Klintgaard Korać på telefon 41 77 61 78.
På rebild.dk kan du læse mere om os. Her kan du blandt andet læse om vores Vision 2035 – sammen udvikler vi Rebild.
Ansøgningsfrist: 8. november 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i to runder. 1. samtale afholdes torsdag den 12. november og 2. samtale afholdes mandag den 16. november.
Kommunen ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed, og opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede uanset alder, køn, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Rebild Kommune har røgfri matrikler og arbejdstid for alle ansatte.
Jernbanegade 9
9610 Nørager
Danmark