Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Textilia Group i Odense tilbyder et to-årigt graduate-forløb, der giver mulighed for at udvikle lederkompetencer gennem ansvar og rotationer.
Du får erfaring i produktion og logistik og kommer til at arbejde på tværs af Danmark, Sverige og Norge, for dermed at opnå en bred nordisk forståelse af industrien og organisationen. Kravene inkluderer initiativ, kommunikation på dansk og engelsk, samt vilje til rejse.
Vi er meget mere end tøjvask – vi er logistik, teknologi og rå drift. Forestil dig tusindvis af tekstiler, der flyder gennem et højteknologisk system. Det er et komplekst puslespil af flow, maskiner og mennesker, hvor hver eneste optimering gør en mærkbar forskel.
Hos Textilia handler det ikke om at sidde bag en skærm. Det handler om at forstå produktionen, optimere driften i realtid og drive grønne visioner gennem initiativer som Textilia upcy. Vi kombinerer industriel skala med en ambition om at gøre en forskel for planeten.
Vi leder ikke efter færdigstøbte kandidater, men efter ambitiøse talenter, der har en lyst til at vokse ind i en lederrolle. Graduate-forløbet er designet som et strategisk springbræt; det er det første skridt på en vej, hvor der er mange flere trin at tage. Vi tilbyder dig rammerne, men det er din egen lyst til at udvikle dine lederkompetencer og dit drive for at tage ansvar, der kommer til at definere din rejse hos os.
Som en del af det 2-årige forløb bliver du kastet direkte ud i virkeligheden, hvor du:
Programmet er designet med henblik på en fastansættelse på vores lokation i Odense. For at du kan lande sikkert i rollen og få den bredeste erfaring, skal du være villig til at rejse og arbejde på vores andre lokationer i løbet af de to år.
Du er ambitiøs, nysgerrig og hader tanken om at sidde stille. Du har en relevant uddannelse (f.eks. inden for ledelse, supply chain, produktion eller ingeniørfag), men vigtigst af alt: Du har en stærk ambition om at udvikle dig som leder.
Du trives med høj kompleksitet, elsker når teorien bliver til virkelighed på gulvet, og du har modet til at tage ansvar og lede mennesker i en travl hverdag. Du taler og skriver flydende dansk og engelsk.
Søg i dag og bliv en del af vores næste graduate-hold!
Textilia Group A/S har i mere end 60 år drevet en cirkulær forretningsmodel inden for vask og udlejning af tekstiler, måtter og hygiejneservice. Vi er en af Nordens største servicevirksomheder, som hver dag leverer forretningsfokuserede løsninger til kunder fra en bred vifte af brancher. Vi omsætter årligt for +2. mia. og har over 2800 ansatte fordelt på mere end 30 vaskerier på tværs af Danmark, Sverige Norge og Litauen, der alle er en del af en unik kultur, hvor frihed under ansvar og gensidig respekt står centralt.