An application made for this job — a tailored resume and cover letter that speak straight to the posting.
Anna Trolles Skole i Brenderup søger en vikar som matematiklærer til 5. og 6. klasse. Skolen prioriterer fællesskab, trivsel og tæt samarbejde med forældre og lokalsamfundet.
Stillingen kræver læreruddannelse, og du skal kunne undervise i matematik samt bidrage til tværfaglig undervisning og et trygt klasseliv.
Anna Trolles Skole søger en matematiklærer til et vikariat
Anna Trolles Skole er en et-sporet skole beliggende i naturskønne Brenderup i Middelfart Kommune med god adgang fra hele Fyn og Trekantsområdet.
Vi er en mindre landsbyskole fra 0.-9. klasse, hvilket præger vores dagligdag. Vi har en engageret personalegruppe, der vægter samarbejde og trivsel højt, og vi prioriterer et tæt og respektfuldt forældresamarbejde.
Vi arbejder ud fra værdierne fællesskab, faglighed, tryghed og kreativitet, og musikken er en central del af vores DNA. Den binder os sammen både i hverdagen og i lokalsamfundet, og vi har daglig fællessamling med sang og musik og flere arrangementer med musikken i centrum i løbet af året.
Vi står på skuldrene af Middelfart Kommunes børnesyn og visionen "Fra Middelfartbarn til Verdensborger" og arbejder målrettet med inkluderende læringsmiljøer - herunder gennem brug af co-teaching, stationsundervisning og pædagoger i undervisningen.
Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse hurtigst muligt.
Vi indkalder kandidater løbende.
Stillingen er et vikariat uden tidshorisont.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Der indhentes børne- og straffeattest.
Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk
Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk