Don’t send a generic resume — generate a resume and cover letter tailored to this exact role.
Aarhus Universitetshospital i Aarhus søger vikarkar til Sengeafsnit 4 i Afdeling for Depression og Angst (ADA). Det er et udviklende studiejob for psykologi- og sygeplejestuderende med interesse for psykiatri, hvor fleksible timer tilpasses dit studie.
Du bliver en del af et tværfagligt team og får indblik i pleje, behandling og miljøterapi samt mulighed for at udvikle kliniske kompetencer i et afsnit i udvikling.
Vikar på Sengeafsnit 4 i Afdeling for Depression og Angst, AUH
Vil du udvikle dine kompetencer inden for psykiatri?
Bliv vikar på Sengeafsnit 4 i Afdeling for Depression og Angst
Et udviklende studiejob for psykologi- og sygeplejestuderende med interesse for psykiatri.
Ansættelsestype er en fleksibel timelønnet ansættelse.
Vi tilbyder stor fleksibilitet, så arbejdet kan tilpasses dit studie. Du har ingen faste ugentlige timer, og vagtantal aftales løbende. Har du mulighed for at arbejde mere i perioder, er der ofte gode muligheder for ekstra vagter. Vagterne ligger primært i aften- og weekendtimerne.
Tiltrædelse er gerne 1. oktober 2026 eller efter aftale.
Hos os bliver du en del af et afsnit i positiv udvikling med et stærkt fokus på faglig kvalitet, tværfagligt samarbejde og et godt arbejdsmiljø. Vi tror på, at de bedste patientforløb skabes gennem høj faglighed, gode relationer og et stærkt fællesskab.
Som vikar på Sengeafsnit 4 får du en bred indsigt i det psykiatriske speciale og mulighed for at arbejde med patienter med komplekse psykiatriske problemstillinger. Hverdagen er afvekslende, og du bliver en aktiv del af et tværfagligt team, hvor du bidrager til pleje, behandling og miljøterapi. Du bliver kontaktperson for patienter og er med til at skabe struktur, tryghed og kvalitet i deres hverdag.
Sengeafsnit 4 er et skærmet sengeafsnit i Afdeling for Depression og Angst (ADA) med 24 sengepladser. Vi behandler voksne patienter med unipolar depression, bipolar lidelse, skizoaffektiv lidelse, oligofreni, demens samt nydebuteret psykose hos ældre.
Vi er en tværfaglig personalegruppe med fokus på relationer, respekt og faglig udvikling. Hos os bliver du en del af afdelingen og en kollega for de faste medarbejdere. Vi hjælper hinanden i en travl hverdag, prioriterer sparring og samarbejde – og vi synes også, det er vigtigt, at vi har det sjovt sammen på arbejde.
Vi arbejder målrettet med kompetenceudvikling, supervision, deeskalering og høj kvalitet i behandlingen. Som vikar bliver du en vigtig del af denne indsats, og vi lægger vægt på, at du oplever både faglig udvikling og et stærkt kollegialt fællesskab.
Du kan læse mere om vores afdeling og målgruppe på vores hjemmeside.
Ansøgningsfrist er d. 1. oktober 2026.
Vi afholder samtaler løbende fra uge 33, så vi opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026, forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk