Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Salling Group søger en erfaren Video Producer til at skabe film og klippe videoer til Bilka, føtex, Netto, BR og Skagenfood. Du håndterer hele processen fra optagelse til endelig levering til digitale kanaler.
Du får støtte fra projektledere og Creative Producers og bliver en del af et kreativt team på hovedkontoret ved Årslev. Vi lægger vægt på teknisk kunnen, godt øje for visuel fortælling og evnen til at samarbejde på tværs af afdelinger.
Er du skarp på det filmiske håndværk - fra kamera, lys og lyd til klipning og colour grading? Og har du blik for den gode historie og for at skabe videoindhold med et tydeligt formål?
Vi søger en erfaren Video Producer, der vil skabe film for Bilka, føtex, Netto, BR og Skagenfood. Du skal kunne filme og klippe produktioner selvstændigt fra start og trives med alt fra større kampagnefilm til indhold til digitale kanaler.
Du får en introduktion til vores setup og arbejdsgange og støtte fra blandt andre projektledere og Creative Producers.
Nogle dage står du bag kameraet i et varehus, på location eller i vores studie - alene eller sammen med resten af holdet, afhængigt af produktionen.
Andre dage fordyber du dig i klipning og colour grading, sparrer med en Motion Graphics Designer eller tilpasser film til digitale kanaler. Du klargør også udstyr og planlægger kommende optagelser med vores Creative Producers.
Du er typisk på optagelse én dag om ugen, men nogle perioder byder på flere optagedage, mens andre har større fokus på postproduktion.
Du går op i det filmiske håndværk og ved, at en god produktion kræver kreativitet, teknisk kunnen og styr på de praktiske detaljer. Din erfaring kan være fra et produktionsselskab, et bureau, en marketingafdeling eller som freelancer.
Vi forestiller os, at du:
Du bliver en del af et kreativt miljø med kort vej fra idé til færdig produktion og mulighed for at sætte dit præg på det visuelle udtryk.
Creative Team består af 16 fuldtidsmedarbejdere og fire studentermedhjælpere og ledes af Head of Creative Charlotte Arndal. Her arbejder du sammen med Creative Producers, Motion Graphics Designers, SoMe Content Creators, projektledere og andre videoproducere. Vi er en del af Digital Marketing Agency i Salling Group med omkring 50 medarbejdere og har et uformelt arbejdsmiljø med plads til faglig sparring.
Din arbejdsplads er på Salling Groups hovedkontor ved Årslev. Optagelser foregår som regel i nærområdet og inden for normal arbejdstid.
Der er mulighed for hjemmearbejde efter behov. Lønnen fastsættes efter kvalifikationer, og du får adgang til personalegoder og rabatter i Salling Groups butikker.
Vi ønsker, at du starter hurtigst muligt.