Get a reply from this employer
Your resume and cover letter, tailored to exactly what they’re hiring for.
Nødebogård Børne- og Ungehjem i Region Hovedstaden søger en erfaren viceforstander til at lede faglig udvikling og strategi. Du vil være tæt samarbejdspartner for forstanderen og lede tværfaglige teams af psykologer og socialrådgivere.
Stillingen kræver ledelseserfaring fra døgnområdet og en relevant lederuddannelse. Du vil have ansvar for udvikling af tilbuddet om familiebehandling og sikre forankring af nye tiltag i praksis.
Vil du stå i spidsen for faglig udvikling og være med til at sætte retning for en specialiseret behandlingsinstitution?
Nødebogård Børne- og Ungehjem søger en erfaren og udviklingsorienteret viceforstander, der sammen med forstanderen og den øvrige ledelse vil tage ansvar for institutionens faglige, organisatoriske og strategiske udvikling.
Vi søger en leder med erfaring fra døgnområdet og det specialiserede børne- og ungeområde,
som kan kombinere strategisk overblik med faglig organisationsledelse og sikre, at udviklingsinitiativer omsættes til varige forandringer i praksis.
Som viceforstander bliver du en central del af Nødebogårds ledelse og en tæt samarbejdspartner for forstanderen og afdelingslederne.
Du skal kunne bevæge dig mellem strategi, faglig ledelse, projektledelse og drift samt skabe sammenhæng mellem faglige ambitioner og den konkrete indsats for børn, unge og familier.
Du får selvstændigt ansvar for udvalgte faglige og organisatoriske udviklingsområder, tværgående projekter og personaleledelse af institutionens psykologer og socialrådgivere.
Derudover fungerer du som stedfortræder for forstanderen efter aftale.
I samarbejde med forstanderen skal du bidrage til Nødebogårds fremtidige udvikling.
Et konkret ansvarsområde bliver at udvikle og forankre tilbuddet om familiebehandling som supplement til anbringelsen. Det indebærer udvikling af den faglige model og styrkelse af samarbejdet med kommunerne.
Du kan desuden få ansvar for andre tværgående udviklingsprojekter i samarbejde med Region Hovedstaden, Den Sociale Virksomhed og eksterne samarbejdspartnere.
Vi forestiller os, at du:
Du er en tydelig og tillidsvækkende leder med faglig nysgerrighed, organisatorisk overblik og handlekraft.
Du kan både tænke strategisk og skabe struktur og fremdrift i den daglige opgaveløsning.
Du evner at udfordre vante arbejdsgange, stille krav og fastholde en fælles retning.
Samtidig ved du, at bæredygtig udvikling kræver involvering, tydelig ledelse og vedholdende opfølgning.
Du trives i et tæt ledelsessamarbejde og kan bygge bro mellem fagligheder, ledelsesniveauer og organisatoriske behov med respekt for kompleksiteten i arbejdet med børn, unge og familier i udsatte positioner.
Du får en central ledelsesfunktion på en specialiseret behandlingsinstitution med mulighed for at præge den faglige og organisatoriske udvikling.
Du blir en del af en ledelse, hvor faglig kvalitet, samarbejde og udvikling er afgørende,
og hvor du får selvstændigt ansvar for betydningsfulde udviklingsområder.
Nødebogård er en specialiseret behandlingsinstitution under Den Sociale Virksomhed i Region Hovedstaden. Vi arbejder med børn, unge og voksne med behandlingsbehov relateret til psykiatriske diagnoser.
Vi tilrettelægger individuelt tilpassede behandlingsforløb med udgangspunkt i den enkeltes behov, forudsætninger og udviklingsmål. Vores arbejde bygger på tværfagligt samarbejde og et helhedsorienteret blik på den enkelte, familien og de sammenhænge, der har betydning for udviklingen.
Vi ønsker løbende at kvalificere vores faglige tilgang og sikre, at udvikling og nye metoder bliver forankret i praksis.
Se video om Nødebogård HER
Arbejdssted: Nødebogård Børne- og Ungehjem, Region Hovedstaden.
Løn og ansættelsesvilkår sker i henhold til gældende overenskomst for socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v. indgået mellem Socialpædagogerne og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Ansøgningsfrist er 15/11-26. Der vil være 1. samtale d. 18/11-26 og 2. samtale og 24/11-26, der kan indgå personprofil eller ledelsestest mellem første og anden samtalerunde.
Tiltrædelse hurtigst muligt.
Hvis du vil være med til at udvikle Nødebogård og skabe sammenhæng mellem ledelse, faglighed og organisatorisk udvikling, glæder vi os til at høre fra dig. Har du spørgsmål til stillingen, kontakt forstander Tine T. Stryhn på tlf. 26369695