Eine vollständige Bewerbung in einer Minute
Maßgeschneiderter Lebenslauf und Anschreiben – versandbereit.
Grøftekantens Børnehave i Allerød Kommune søger en uddannet pædagog, der er nysgerrig på børn, fællesskaber og sin egen praksis. En kollega, der vil undersøge, reflektere og udvikle sig sammen med andre. Tiltrædelse 1.
januar 2027 eller hurtigst muligt. Du bliver en del af et stærkt kollegialt fællesskab og får mulighed for sparring med kolleger i afdelingen, på tværs af Ravnsholtklyngen og PPR. Vi lægger vægt på at udvikle og præge den pædagogiske praksis, og vi tilbyder ledelse tæt på praksis
Vi søger pædagogen, der bliver ved med at stille spørgsmål.
Vi tror ikke på, at en god pædagog har alle svarene.Til gengæld tror vi på pædagoger, der bliver ved med at stille spørgsmål. Hvorfor reagerer barnet sådan? Hvad forsøger legen at fortælle os? Hvordan skaber vi deltagelsesmuligheder for flere børn? Hvad kalder situationen på fra os som fagprofessionelle?
I Grøftekantens Børnehave søger vi en uddannet pædagog, der er nysgerrig på børn, fællesskaber og sin egen praksis. En kollega, der har lyst til at undersøge, reflektere og udvikle sig sammen med andre.
Tiltrædelse 1. januar 2027 eller hurtigst muligt.
Hvem er vi?
Grøftekantens Børnehave er en del af Ravnsholtklyngen i Allerød. Vi består af tre almene stuer og en basisstue, og denne stilling er i den almene del af huset.
Vi er en afdeling, hvor vi tror på, at børn udvikler sig i relationer og fællesskaber. Derfor er vi optagede af, hvordan vi som voksne skaber deltagelsesmuligheder, nysgerrige læringsmiljøer og trygge rammer for alle børn.
Hos os møder du kolleger, der tør dele deres refleksioner, udfordre hinanden fagligt og hjælpe, når hverdagen kalder på det. Vi tror ikke på, at man skal kunne alt alene.
Samtidig er vi en del af et større fællesskab i Ravnsholtklyngen, hvor samarbejdet på tværs af vuggestuer, børnehaver, skovbørnehave og basistilbud giver mulighed for sparring, videndeling og nye perspektiver.
Vi er optagede af det, der sker mellem mennesker
Vi arbejder med afsæt i tilknytning, samspil og selvregulering. Det betyder, at vi ikke kun interesserer os for, hvad børn gør, men også for hvad de forsøger at fortælle os. Vi er nysgerrige på børns perspektiver, på relationernes betydning og på, hvordan vi som voksne kan skabe de bedste betingelser for trivsel, udvikling og læring.
Vi håber, at du
Så til sidst er der kun at stille spørgsmålet: Hvilken pædagog vil du gerne være?
Den, der allerede har alle svarene. Eller den, der bliver ved med at være nysgerrig, undersøgende og åben for nye perspektiver? Hvis du kan genkende dig selv i det sidste, så glæder vi os til læse din ansøgning.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Allerød Kommune er en arbejdsplads med høj social kapital. Vi vægter tværfagligt samarbejde, kompetence- og jobudvikling og ikke mindst medindflydelse på egen hverdag højt. Det vigtigste for os er vores kerneopgave - at skabe værdi for borgerne.
Kommunen har ca. 2.000 medarbejdere, der arbejder ud fra et fælles Leder- og Medarbejdergrundlag, hvor værdier som dialog, samarbejde, respekt og faglighed er hjørnesten. Her kan du læse Allerød Kommunes Leder- og Medarbejdergrundlag.
Organisationen baserer sig på flade strukturer, stor medindflydelse og gode udviklingsmuligheder. Allerød Kommune er en røgfri arbejdsplads med røgfri arbejdstid.
Vi tror på, at mangfoldighed hos vores medarbejdere styrker vores organisation og løsningen af den fælles kerneopgave. Vi opfordrer derfor alle interesserede ansøgere til at søge stillingen uanset køn, kønsidentitet, alder, handicap, etnisk baggrund eller seksuel orientering.
Allerød Kommune ligger i hjertet af Nordsjælland i en smuk og varieret natur. Kommunen har tæt på 26.000 indbyggere og byder på et aktivt forenings- og erhvervsliv med gode idræts- og fritidsmuligheder.
Der er flere gode transportmuligheder både til og fra kommunen, og der går S-tog hvert 10. minut fra Allerød Station.