Consigue una respuesta de este empleador
Tu currículum y tu carta de presentación, adaptados exactamente a lo que buscan contratar.
RENTEQ ApS søger maskiningeniør med fokus på elektrificering af biler til vores udviklingsteam i Dragør. Du vil arbejde med integration af vores systemer i nye køretøjer og bidrage til optimering og udvikling af nye løsninger.
Vi forventer solid CAD-design, FEA og praktisk erfaring fra køretøjsindustrien, samt evnen til at påtage dig ansvar og yde oplæring til produktionsmedarbejdere. Du bliver en central del af vores udvikling og kan påvirke design og videreudvikling.
Brænder du for den grønne omstilling, tekniske udfordringer og at arbejde med maskiner og køretøjer? Vi står med en spændende udfordring til dig.
I RENTEQ Automotive udvikler vi løsninger til at konvertere eksisterende køretøjer fra enten benzin eller diesel til ren el – dels for at gøre køreoplevelsen bedre, gøre adgangen til elkøretøjer bedre og driften billigere, accelerere skiftet fra fossile brændstoffer til ren el og sidst men ikke mindst reducere CO2-udledningen i omstillingen fra fossile brændsler til el ved at genbruge størstedelen af køretøjet.
Vi er en virksomhed i kraftig vækst og søger nu endnu en ingeniør til vores udviklingsteam. Vi har færdiggjort vores første prototype og står overfor en række spændende udviklingsopgaver på tværs af forskellige typer køretøjer.
Virksomheden befinder sig i overgangen fra prototypestadiet til fuld produktion. Du vil derfor blive en del af en rejse, hvor vi udvikler os fra startup til en selvkørende produktionsvirksomhed og arbejder med alle de tekniske, organisatoriske og praktiske udfordringer, det indebærer.
Dine primære opgaver vil være integration af vores eksisterende systemer i nye køretøjer samt optimering og udvikling af nye løsninger. Som en del af ingeniørteamet vil du få ansvar for egne opgaver og samtidig spille en rolle i oplæring og support af produktionsmedarbejdere. Du bliver en central del af udviklingsteamet og får stor indflydelse på design, funktion og videreudvikling af vores produkter.
De daglige arbejdsopgaver vil i høj grad bestå af CAD-design, og det er derfor et krav, at du har solid erfaring med konstruktion og design i CAD-programmer samt udførelse af FEA-beregninger og simuleringer.
Maskiningeniør, maskinmester eller lignende teknisk uddannelse.
CAD-design og konstruktion
Udmattelses- og styrkeberegninger (FEA)
Praktisk erfaring med biler og køretøjer
Køle- og hydrauliksystemer
Erfaring med projektledelse.
Dette er blot et uddrag af de opgaver der er pt og omfanget vil vokse i takt med, at vi får modnet vores produkt og kundesegment, så se det ikke som en komplet liste.
Vi tilbyder et arbejde, hvor der er stor frihed til selv at tilrettelægge sine opgaver, vi går op i det arbejde, vi udfører, vi kan regne med hinanden, og at vi hver især tager ansvar for de opgaver, vi tager på os – til gengæld tager vi os godt af hinanden, hjælper hinanden og sørger for at alle trives i deres job, og at vi udvikler os, samtidig med at vi gør en forskel. Forskellen består i, at vi – hver eneste gang vi ombygger et køretøj – udskifter en forbrændingsmotor med en elmotor og genanvender store dele af det eksisterende køretøj.
A.P. Møllers Allé 41
2791 Dragør
Danmark