Get a reply from this employer — a resume and cover letter tailored to exactly what they’re hiring for.
Steel Products Aage Østergaard A/S i Horsens søger en vedligeholdelsestekniker til fast aftenhold med 4-dages arbejdsuge og en central rolle i at sikre stabil drift af vores produktionsudstyr.
Du har en bred teknisk forståelse og trives med fejlfinding og reparation tæt på produktionen. Stillingen kræver selvstændighed, ansvar og en løsningsorienteret tilgang til tekniske problemer.
Har du en bred teknisk forståelse, og trives du med fejlfinding, reparation og problemløsning tæt på produktionen? Kan du arbejde selvstændigt og bevare overblikket, når produktionen har brug for teknisk assistance?
Så er du måske vores nye vedligeholdelsestekniker på fast aftenhold.
Vi søger en dygtig og engageret vedligeholdelsestekniker til vores vedligeholdsafdeling. Du bliver en del af vores tekniske team og får en vigtig rolle i at sikre stabil drift af vores produktionsudstyr.
Stillingen er på fast aftenhold med en 4-dages arbejdsuge.
Din vigtigste opgave bliver at supportere produktionen og få udstyret hurtigt og sikkert i drift igen, når der opstår tekniske problemer. En stor del af din hverdag vil derfor bestå af fejlfinding og reparation på forskellige typer produktionsudstyr, herunder vores mekaniske og hydrauliske pressere.
Forebyggende og planlagt vedligehold er også en del af jobbet, når produktionen og tiden tillader det. Hovedparten af det planlagte vedligehold varetages på dagholdet.
På aftenholdet vil der have perioder, hvor du arbejder meget selvstændigt. Det er derfor vigtigt, at du er tryg ved at tage ansvar, prioritere mellem opgaverne og træffe tekniske beslutninger, når situationen kræver det.
Din præcise uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Du kan eksempelvis være maskinarbejder, mekaniker, landbrugs- og maskinmekaniker, automatiktekniker, elektriker, smed eller have en anden relevant teknisk baggrund.
Det vigtigste er, at du har enbred teknisk forståelse, interesse for produktionsudstyr og lyst til at finde årsagen, når noget ikke virker.
Du arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver. Samtidig har du en praktisk og løsningsorienteret tilgang til tekniske problemer og arbejder systematisk med din fejlfinding – også når løsningen ikke er åbenlys fra starten.
Du trives i en produktionsvirksomhed, hvor prioriteringerne kan ændre sig hurtigt, og hvor et akut driftsstop nogle gange betyder, at dagens plan må ændres.
Vi forventer ikke, at du kan det hele.Det vigtigste er, at du har en god teknisk grundforståelse, er nysgerrig og har lyst til at lære og udvikle dine kompetencer.
Da stillingen er på fast aftenhold, er det vigtigt, at du trives med denne arbejdstid. Har du tidligere arbejdet på aften- eller skiftehold, er det en fordel, men ikke et krav.
Du får en alsidig teknisk stilling med stor variation i opgaverne og en central rolle tæt på produktionen.
Vi tilbyder blandt andet:
Steel Products beskæftiger ca. 400 medarbejdere på tre produktionssteder: Aage Østergaard i Horsens, DFT i Nordborg og Steel Products India. Vi er én af Europas førende underleverandører indenfor koldformningsprocesser, flydepresning, stansning, dybtræk og pladebearbejdning.
Vi mestrer både de komplekse og de enkle processer til fremstilling af innovative og optimerede produkter.
Vores grundprincip er at indsatserne skal skabe værdi for alle, så vi til hver en tid foretager de rette valg i forhold til processer, flow og udstyr, så det matcher vores kundernes forventninger.
Vi investerer i vores medarbejdere fordi vores nuværende og fremtidige kompetencer skal tilsikre kontinuerlig udvikling og samtidig gøre Steel Products til en attraktiv arbejdsplads og samarbejdspartner for vores kunder. Læs mere om os, vores processer, produkter og værdier her på hjemmesiden.